Ting, du skal overveje, når du vælger hovedtelefoner
Hvis du har planer om at købe et par nye hovedtelefoner, har du måske nogle spørgsmål. For eksempel: Hvor skal man overhovedet begynde? Fremskridt inden for hovedtelefonteknologi har medført banebrydende funktioner som aktiv støjreduktion og tabsfri lydstreaming via Bluetooth. Men de har også medført et svimlende antal produkter, der alle kæmper om din opmærksomhed.
Men bare rolig. Uanset om du foretrækker in-ear eller over-ear, kablede eller trådløse, så findes der et sæt hovedtelefoner, der passer til dig. I denne guide gennemgår vi de vigtigste funktioner, du bør overveje, før du træffer din beslutning – fra lydkvalitet til batteritid og alle de ekstrafunktioner, dine ører simpelthen ikke kan undvære.
Start med typen af hovedtelefoner
Det første skridt i valget af nye hovedtelefoner er at indsnævre det til en bestemt type. Der er tre hovedtyper af hovedtelefoner, som klassificeres efter, hvordan de sidder omkring ørerne:
- Over-ear-hovedtelefoner er kendetegnet ved deres store kopper, som danner en tæt forsegling over hele øret. Disse kopper har normalt en form for skum eller polstring for komfort og er forbundne med en justerbar hovedbøjle.
- On-ear-hovedtelefoner sidder oven på øret, men de omslutter det ikke helt. De er som regel mindre end over-ear-hovedtelefoner og føles ikke så dominerende.
- In-ear-hovedtelefoner sidder inde i øregangen med en slags øreprop, der former sig efter dit indre øres konturer. Det er den mindste og mest bærbare type, og hvis du vælger et par af høj kvalitet, behøver du ikke at gå på kompromis med lydkvaliteten og funktioner som aktiv støjreduktion.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du vælger den rette type, kan du se vores guide til over-ear- vs. on-ear- vs. in-ear-hovedtelefoner.
Hvordan vil du bruge dem?
Sagen er, at en bestemt hovedtelefon som regel ikke er egnet til alle situationer. Du vil sandsynligvis foretrække forskellige slags hovedtelefoner til forskellige formål.
Måske er et par svedafvisende on-ear-hovedtelefoner bedst til din morgenjogging om vinteren, mens du måske foretrækker et par støjreducerende over-ear-hovedtelefoner på rejse. Gør ikke den fejl at tro, at ét par kan det hele. Men hvis du har et begrænset budget, kan det være en god idé at prioritere et par, der kan det meste.
Overvej, hvor og hvordan du bruger hovedtelefoner mest, og planlæg derefter. Det vil hjælpe dig med at finde ud af, hvilke funktioner du prioriterer. For eksempel kan et kabeltilsluttet par give bedre lydkvalitet, når det er sluttet direkte til din pladespiller, mens et trådløst par er mere fleksibelt, når du løber slalom mellem andre pendlere i metroen.
Foretrækker du kabeltilsluttet eller trådløs?
Bluetooth og anden trådløs lytning er blevet en stor trend inden for hovedtelefoner, så de fleste af de hovedtelefoner, du overvejer, er sandsynligvis trådløse. Men er der situationer, hvor du bør overveje kablede hovedtelefoner?
Ja. Kabeltilsluttede hovedtelefoner har stadig deres fordele og deres trofaste tilhængere. Sande audiofile, der mest bruger hovedtelefoner hjemme, foretrækker måske et kabeltilsluttet par med en fysisk forbindelse til en lydenhed, der kan være med til at sikre en mere ensartet lydkvalitet. Og kabeltilsluttede hovedtelefoner er fortsat en praktisk løsning til flyrejser, da de kan sluttes direkte til hovedtelefonstikket på de fleste flys underholdningssystemer.
Alligevel er det svært at give afkald på trådløs teknologi nu om dage – især når det gælder Sonos Ace, som tilbyder tabsfri lydstreaming via Bluetooth og mulighed for kabeltilslutning, når du har brug for det.
Vurder lydkvaliteten
Du synes måske, at hovedtelefoners bedste egenskab er deres bærbarhed. Men det rette par kan også give dig en af de detaljerige og intime lydoplevelser, der findes. Er lydkvalitet vigtig for dig, men ved du ikke, hvordan du skal definere det? Start med at overveje et par nøglefaktorer:
- Frekvensrespons er den del af de hørbare frekvenser, hovedtelefonerne kan gengive. Nogle hovedtelefoner er tunet til at booste bas, mens andre fokuserer så meget på diskant, at man næsten ikke kan høre noget i den lave ende. Den bedste løsning for de fleste er et jævnt afbalanceret, neutralt frekvensområde, der hverken ignorerer eller overfokuserer på nogen dele af spektret.
- Impedans betegner dine hovedtelefoners elektriske modstand og altså hvor meget de bremser strømmen fra din hovedtelefonforstærker. Kvalitetshovedtelefoner har ofte højere impedans og kan kræve en ekstra hovedtelefonforstærker. Tjek hovedtelefonernes impedans, før du køber dem. Som regel er en impedans under 25-30 ohm ikke noget problem.
- Lydudsivning betegner, hvor meget af lydudgangssignalet, der "siver ud" i luften, før det når frem til dit indre øre. Hovedreglen er, at jo bedre hovedtelefonen passer omkring eller inde i øret, jo mindre er dette et problem. En bedre pasform giver også mulighed for at lytte til dine hovedtelefoner ved et lavere decibel-output, hvilket muligvis reducerer risikoen for høretab.
Hvis du er på udkig efter HiFi-kvalitet men ikke ønsker at bekymre dig om teknisk jargon, så tag et kig på Sonos Ace. Vi henvendte os til branchens førende producere, lydteknikere og artists for at få hjælp til at tune den specialdesignede driver i vores nye hovedtelefoner. De leverede en hypernaturtro lydoplevelse, der gengiver hver del af mixet – fra den høje til den lave ende – som den fortjener. Og hvis du foretrækker at finjustere din lyd endnu mere, kan du nemt tilpasse equalizeren via Sonos-appen.
Sammenlign støjreduktionsfunktioner
Et andet muligvis undervurderet aspekt af hovedtelefoners lydkvalitet er det, der kaldes støjreduktion. Denne funktion blokerer for støj fra omgivelserne – kontorsnak, trafik, brummen i et fly – som ellers ville mudre mixet i hovedtelefonerne.
Der findes to forskellige slags støjreduktion, og de udelukker ikke hinanden:
- Passiv støjreduktion opnås med lydisolerende materialer og en god pasform. Nogle materialer er bedre end andre til fysisk at blokere for (eller i det mindste dæmpe) støj fra omgivelserne. Et par veldesignede hovedtelefoner bør bruge disse materialer.
- Aktiv støjreduktion (ANC) er en mere teknologisk løsning, der involverer små indbyggede mikrofoner og en højttaler. Mikrofonerne opfanger støj fra omgivelserne, mens højttaleren bruger dette input til at generere modsatrettede lydbølger, der ophæver støjen. Denne aktive funktion kan på hovedtelefonmodeller med aktiv støjreduktion slås til eller fra.
Nogle hovedtelefoner har også transparente tilstande, altså tilstande, hvor man kan høre omgivende støj, altså hvor man slår den aktive støjreduktion fra. De er designet til at hjælpe dig med at høre og reagere på lyde fra omgivelserne, hvilket kan være nødvendigt, hvis du cykler eller går på travle gader.
Hvis du vil vide mere, kan du læse vores guide til, hvordan støjreducerende hovedtelefoner fungerer.
Vurder batteritiden
Hvis du vælger trådløs, er batterilevetiden sandsynligvis en vigtig faktor. Der er ingen, der ønsker at sidde fast på en lang pendlertur med hovedtelefoner, der er ved at løbe tør for strøm.
Over-ear-hovedtelefoner har som regel længere batteritid end in-ear-hovedtelefoner, da de har plads til større batterier. In-ear-hovedtelefoner leveres derimod tit med et lille elektronisk etui, der kan hjælpe dem med at holde opladningen i længere tid.
Batteritiden var med i vores overvejelser, da vi designede Sonos Ace, som giver op til 30 timers kontinuerlig afspilning med aktiv støjreduktion slået til. Og du behøver ikke at oplade dem længe, da deres hurtigopladningsfunktion giver tre timers batteritid på kun tre minutter fra tomt batteri.
Find en behagelig pasform
Ligesom beklædning er hovedtelefoners komfort og pasform ofte subjektiv.
Nogle sværger til over-ear-hovedtelefoner, som ikke trykker på ørerne og har en dejlig, polstret pasform. Andre foretrækker in-ear-hovedtelefoner på grund af deres lave vægt. Komfort føles meget individuelt, så prøv nogle forskellige par, før du beslutter dig for en type.
Vurder opkaldsklarhed
Hvis du regelmæssigt bruger dine hovedtelefoner til arbejdsmøder eller personlige opkald, er opkaldsklarhed en anden funktion, du skal være opmærksom på.
I den henseende er over-ear- og on-ear-hovedtelefoner bedre, da de qua deres størrelse kan rumme flere mikrofoner – en til at opfange og korrigere for lyd fra omgivelserne og en anden til at tune ind på frekvenserne i brugerens stemme. Disse hovedtelefoner kan måske også placere mikrofonen tættere på brugerens mund, hvilket giver et tydeligere signal.
Men det er ikke kun mikrofonerne, der betyder noget. Software kan også hjælpe, og derfor har vi udstyret Sonos Ace med forbedret stemmemålretning, der bedre skelner mellem din stemme og andre lyde i omgivelserne. Sonos Ace tilbyder også en funktion, der reducerer baggrundsstøj (f.eks. børn, der leger i baggrunden under en samtale) og undertrykker disse lyde i lydmikset.
Overvej softwarefunktioner
Mange kvalitetshovedtelefoner i dag er ikke bare til lytning. De er også minicomputere med software, der giver brugeren fuld kontrol over lytteoplevelsen. Den indbyggede software i Sonos Ace giver f.eks. mulighed for dynamisk hovedsporing, der tilpasser sig dit hoveds position og bevægelser, så lyden bliver endnu mere omsluttende. Kombiner dette med de rumlige lydfunktioner i Dolby Atmos, og du får en tredimensionel lydoplevelse, der placerer dig midt i mixet, uanset hvor du er.
Da softwaren opdateres oftere, end du køber et nyt sæt hovedtelefoner, betyder brandet også noget. Vælg et brand, der udgiver regelmæssige opdateringer og installerer dem automatisk, da det kan være med til at forbedre din enheds levetid og funktionalitet.
Gør din personlige lytteoplevelse perfekt med Sonos Ace
Valget af hovedtelefoner er meget personligt, og du er den eneste, der kan vurdere, hvilke der passer til din livsstil. Men vi har hintet til, hvad Sonos Ace kan gennem hele denne guide, og det er, fordi vi virkelig mener, at det er et revolutionerende produkt.
Med Sonos Ace får du tabsfri lydstreaming via Bluetooth og USB-C, tilslutning til en Sonos-hjemmebiograf og op til 30 timers batteritid med aktiv støjreduktion. Det giver alt sammen en krystalklar lydoplevelse, uanset om du er hjemme, på farten eller hvor som helst i verden.