Brand

Tag et smut til udlandet med seks nye stationer på Sonos Radio

Steven Saftig

Global Head of Editorial

Udforsk de lokale musikscener i Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien gennem seks nye Sonos Radio-stationer sammensat af lokale eksperter, og se, hvad du ellers kan finde på Sonos Radio HD*, den ultimative radiooplevelse.

Når du besøger et andet land, oplever du landet.
Når du bor i et andet land, lærer du det at kende.
Og når du lytter til landets musik, kommer du til at elske det.

"Fra starten af havde vi et ønske om, at Sonos Radio kunne tilbyde lytterne en måde at udforske ikke bare musikkultur men også radiokultur," sagde Joe Dawson, Head of Sonos Radio. "Du kan finde ud af rigtig meget om et sted ved at lytte til dets musik. Og måden, en radiostation præsenterer musik på, kan give dig en endnu dybere forståelse af kulturen." Med det i tankerne gik Dawson og resten af Sonos Radio-teamet på jagt efter lokale samarbejdspartnere i en håndfuld lande med stor indflydelse på musikfronten for at lancere seks nye stationer eksklusivt for Sonos Radio. "Vi samarbejdede med vores lokale partnere for at få en forståelse af ting, såsom hvornår folk lytter til radio, og hvilken slags musiksammensætning der ville udfylde et tomrum eller supplere eksisterende stationer. I sidste ende ønskede vi at lancere stationer, der belyste landets musik på en unik måde."

Resultatet af disse samarbejder dækker både genrer og geografi. For at præsentere de nye stationer bad vi hver af de lokale musikekspert om at fortælle lidt om deres programlægningsmetode, og hvad du kan forvente, når du lytter.

British Beats & Bars. Det bedste af britisk grime, rap, hiphop og afrobeats fra artister og producere, der er ved at slå igennem.

"At få muligheden for at sammensætte en station for Sonos, udelukkende baseret på British Beats & Bars, er helt ærligt en drøm, der går i opfyldelse. Hele grunden til, at jeg endte i denne karriere, var netop, at jeg elsker at finde ny, spændende musik og dele den med andre. Jeg føler, at en del af min opgave er at gøre mit bedste for at repræsentere sort musik og dens kultur, især fra Storbritannien. Det er et privilegium at samarbejde med Sonos om denne nye genrestation, at skabe en platform for en lang række artister, der repræsenterer Storbritannien netop nu, og vise hele bredden af spændende genrer, der inspirerer folk, herunder grime, drill, afrobeats, hiphop og alt derimellem. Jeg håber, at Sonos med dette tiltag kan spille en rolle i at præsentere noget af det bedste fra Storbritannien, uanset om det er underground eller mainstream, for et globalt publikum og vise verden, hvad Storbritannien står for. Det er en spændende tid for det sorte fællesskab verden over, og musik er én af de ting, der kan samle os. Jeg håber bare, at alle kan lide, hvad de hører!"
– Scully

German Zeitgeist. Singer-songwriters' triumfer fra både anerkendte artister og dem, der er på vej frem.

"German Zeitgeist er en kærlig afspejling af tysk popkultur. Fra Marlene Dietrich to Majan, Ton Steine Scherben til Nena. German Zeitgeist tilbyder en håndplukket og vidtrækkende musikalsk horisont med mange sjældne numre og overraskelser i vente – selv for de største nørder."
– Sepalot

French Connection. Alt fra legendariske sangerinder til en ny bølge af alternative franske artister.

"French Connection er en 360-graders rejse ind i det franske sangunivers, fra det tyvende århundrede til i dag. En radio uden tyggegummipop, der blander fortidens legender med nutidens opdagelser. En bred fransksproget musikalsk palet af sangskrivere, komponister og sangere, der udgør den lokale scenes mangfoldighed – fra de mest prestigefyldte stemmer, som er internationalt anerkendte, til den yngre generation, der, ligesom sine forgængere, er fokuseret på kvaliteten af teksterne, uanset om de er poetiske, engagerede, absurde, lyriske, dybsindige eller litterære. Dette varierede udvalg på tværs af generationer fremhæver også mangfoldigheden af artister, der henter inspiration fra klassisk musik såvel som rock, jazz, elektronisk musik, rap og endda verdensmusik. Fra Georges Brassens til Clara Luciani, Serge Gainsbourg til Philippe Katerine, Alain Bashung til Feu! Chatterton – French Connection fremhæver inspirationskilderne, arven og sammenhængen mellem fortidens og nutidens sangskrivere."

Session Sounds. Den blomstrende britiske undergrundsscene med jazzinspireret soul, hiphop og electronica.

"Som musiker lytter jeg til musik hele tiden, så det at få mulighed for at samarbejde med Sonos Radio om at sammensætte en lytterejse, hvor du bliver præsenteret for alle mine venner og yndlingsartister, der rykker på den britiske jazzscene, har været en stor inspiration. På Session Sounds har jeg fokuseret på at fremhæve de kunstnere og musikere, der er blevet en fast del af den levende musikscene og danner grundlaget for den blomstrende britiske musikscene lige nu. Min indgangsvinkel for opbygningen af denne station var ikke blot at tænke på lytteren og sammensætte stationen som et sted, hvor nytilkomne kan gå på opdagelse, men også som et sted, hvor dem, der allerede kender genren, kan omgive sig med deres favoritter. Jeg har dykket ned i fortiden, nutiden, og hvad der er ved at dukke op, og dermed skabt en lytteoplevelse, der sammenfletter genrer og scener med livevokaler, livebeats og live-bars – og alt det, der ligger og syder og bobler derimellem. Jeg havde et ønske om at vise de distinkte stilarter og artister, der har udviklet sig i Storbritannien gennem de seneste 20 år – fra jazzstandarder til crossoverlyde, fra soul, rap, indie og hiphop til instrumentalmusik fra fortroppen af dagens populære musik. Jeg ser Session Sounds som en invitation til en guidet sightseeing med gode vibes gennem London og andre regioner. Dette er stationen, hvor du kan samle trådene og reflektere over den nye britiske jazzkulturs indflydelse gennem fascinerende, eksperimentelle artister og musikere, der former den nye 'instrumenterings'-scene."
– Kwake Bass

Radio à Gogo. De største internationale pophits og mindre kendte hollandske hits fra 1960'erne til i dag.

"Jeg har virkelig nydt at sammensætte Radio à Gogo, den første originale station på Sonos Radio, der er udviklet med hollandske lyttere i tankerne. Stationen har den perfekte blanding af jazz, rock 'n' roll, disco, Motown, pop, R&B og meget mere. For at sammensætte stationen dykkede jeg dybt ned i mine arkiver og håndplukkede glemte klassikere fra store artister og blandede det så med nutidige bands, der har bevist, at de er mere end døgnfluer. Radio à Gogo indeholder artister, der ændrede – og ændrer – musikverdenen og bringer inspiration til fremtidige generationer. Radio à Gogo serverer dagligt et kontinuerligt udvalg af indflydelsesrige artister og musik, der fortæller en historie. Radio à Gogo er tilsat en dosis lokale talenter, især til vores hollandske lyttere, og har mange skjulte skatte, gamle favoritter og nogle hollandske godbidder at byde på!"
– Sander de Heer

Hip Hop Stammtisch. Udviklingen af Deutschrap fra senfirserne og begyndelsen af 90'erne til nutidens tophits.

"Tysklands hiphop og rap er for længst ovre babystadiet. Genren har aldrig været så mangfoldig og nærværende, som den er i dag. Selvom genren til tider var en del af ungdommens undergrundskultur, kan man i dag ikke længere forestille sig Top 100 uden 'chanting' (hiphop og rap) fra Tyskland. Hip Hop Stammtisch samler hele det musikalske spektrum fra genrens 25 år."
– DJ Buzz-T

Vi præsenterer Sonos Radio HD*

Vil du lytte reklamefrit og i HD? Sonos Radio HD leverer dine yndlingsstationer i tabsfri lyd i CD-kvalitet – den bedste kvalitetslyd af alle radiostreamingtjenester. Du får også adgang til et udvidet katalog af egenproducerede stationer, lyde til at falde i søvn og slappe af til samt mere dybtgående indhold fra forskellige kunstnere. Og vi begynder med Songteller Radio, der er samlet af verdens mest elskede entertainer, Dolly Parton.

"Det var så hyggeligt at fortælle små historier og anekdoter fra de sange, der har formet mit liv og min karriere," sagde Parton. "Min nye radiostation giver mine yndlingshistorier og yndlingssange liv, ligesom i min første bog med sangtekster, Songteller, og på mit nye julealbum, A Holly Dolly Christmas. Det glæder mig altid at nå ud til mine fans – og forhåbentlig også nye lyttere."

Som en eksklusivitet på Sonos Radio HD vil Songteller Radio konstant udvikle sig med Dollys hits, yndlingsartister og særlige kommentarer til sange og oplevelser fra hele hendes karriere.

Sonos Radio blev skabt for at hjælpe dig med at opdage musik og nyde dit Sonos-system. Og med vores internationale stationer har du nu også muligheden for at huske, hvordan det er at støde på et musikspillested lidt uden for den slagne vej, som bobler med al den energi, der er i en spirende musikscene. Sonos Radio og Sonos Radio HD* spiller nu.

Start din gratis prøveperiode på 1 måned her.

Læs mere