Design

Hvornår Roam og hvornår Move 2?

Billede af en grøn Move 2 og en grøn Roam ved siden af hinanden på et køkkenbord ved siden af nogle potteplanter

Ed Gillett

Gæsteskribent

To af vores mest bærbare højttalere, Roam og Move 2, gør det nemt at lytte til din yndlingsmusik, lydbøger eller podcasts, uanset hvad din dag byder på. Og selvfølgelig har hver højttaler sine egne specifikke features til at gøre lytteoplevelsen nem. Så hvilken højttaler skal du vælge og hvornår? Læs videre for at finde ud af det.

Forestil dig dette scenarie: Du er ved at gøre dig klar til weekenden og vil gerne sætte stemningen med en solid playliste og måske et par podcasts. Du har lige fået Move 2, så du glæder dig til at teste, hvad den kan. Men du er stadig ikke helt klar over forskellene mellem den nyeste bærbare højttaler og din anden bærbare højttaler, Sonos Roam. Efterhånden som dagen skrider frem, skal du vælge, hvilken højttaler der giver den bedste lyd i forskellige situationer – om morgenen i soveværelset, om eftermiddagen i parken og til aftensmaden på terrassen. Heldigvis er vi her for at hjælpe. Vi guider dig gennem både de store og små forskelle på de to højttalere, så du kan vælge den, der er bedst til dit næste lytteeventyr. Er du klar? Lad os komme i gang.

Når du vågner

Så er det endelig weekend. Fuglene kvidrer, og et par tidlige solstråler strømmer ind ad vinduet og bader soveværelset i et blødt lys. Du vil gerne starte din lørdag morgen med en feelgood-playliste, der matcher dit energiniveau. Men hov – din partner sover stadig. Ikke noget problem. Med et tryk på en knap sender du din musik til køkkenet, hvor du brygger din kaffe og begynder at tilberede morgenmad til to. Hvilken højttaler vælger du at have ved din seng i denne situation? Roam eller Move 2?

Du vælger: Roam

Godt svar! Med Roam kan du bruge Sound Swap til at sende lyden til en anden højttaler bare ved at holde play-knappen nede. Lyden begynder at spille på den nærmeste højttaler og stopper med at spille på Roam. Roam er også designet til at stå lodret eller ligge vandret, så du kan vælge, hvad der passer bedst til dit rum.

Tid til træning

Du har fået dit koffeinfix og er nu klar til at tackle dagen. For at udnytte morgensolen beslutter du dig for en hurtig gåtur i parken. Du kommer i tanker om, at der er en lille lysning på din rute, og beslutter dig for at bruge lidt tid der til at strække ud og høre det seneste afsnit af din yndlingspodcast. Hvilken højttaler tager du med på gåturen?

Du vælger: Roam

Godt valg! Roam vejer 0,43 kg sammenlignet med Moves 3 kg. Og da den kun er 17 cm lang, er den nem at have med i en lille rygsæk eller en stor lomme – eller bare at have i hånden.

Billede af en kvinde, der dyrker yoga, mens hun lytter til musik fra en grøn Sonos Roam.
Billede af en hvid Sonos Move 2 på et rødt bord i en have

Rengøring

Nu hvor du føler dig frisk efter gåturen, beslutter du at tilbringe resten af dagen i det fri. Så planen er: Du vil invitere et par venner til middag på terrassen og stjernekiggeri i haven. Men først skal der lige gøres rent udenfor. Havemøblerne er dækket af støv. Der ligger blade overalt som gammel konfetti. Og alle planterne trænger desperat til at blive vandet. Sagen er klar: Familien skal ud i haven for at give den lidt tiltrængt pleje før aftenens middag. Du vil spille noget musik, der kan give jer energi til arbejdet. Men det er et stort område, og du har brug for en højttaler, der kan høres i hele haven. Hvilken højttaler vil du bruge?

Du vælger: Move 2

Lige præcis! Move 2's størrelse og rumlige stereolyd giver et bredere lydbillede og en kraftigere bas end Roam. Og da højttaleren har en IP56-klassificering, kan den sagtens tåle et par sprøjt fra haveslangen. Når vi nu taler om lyd, så har både Move 2 og Roam automatisk Trueplay-tuning. Det betyder, at de automatisk tilpasser sig omgivelserne, så lyden bliver forbløffende detaljeret og perfekt afbalanceret.

Svømning

Når I er færdige med alt havearbejdet, er det tid til at aflevere børnene hos dine forældre, så du kan købe ind til aftenens middag, mens dine børn hygger sig ved dine forældres pool. Ren win-win. Inden I tager af sted, pakker du lidt legeting til poolen og et par snacks – og så lige en højttaler, så børnene kan streame musik. Men du spørger lige dig selv om, hvilken højttaler der er bedst til en dag ved poolen. Det er vigtigt, at den er robust. Eftersom både børnene og dine forældres hunde er der, kan du næsten være sikker på, at den højttaler, du tager med, før eller siden ender i vandet (det er ren fysik). Så hvilken højttaler tager du?

Du vælger: Roam

Wow, du er god til det her. Selvom Move 2 kan klare et vandstænk af og til, så har Roam en klassificering på IP67, så den kan holde til at være under 1 meter vand i op til 30 minutter. Det er mere end tid nok til at hoppe i badetøjet og dykke ned i vandet efter dit undervandslydsystem.

Billede af en mand, der pakker sin pickup med campingudstyr og en hvid Sonos Move 2

Camping

Nu er det eftermiddag, og du er på vej hjem fra dine forældres hus. Du har ingredienserne til middagen i aften og to glade, solbrune børn. Idet du drejer ind i indkørslen, ser du din nabo vinke til dig fra den anden side af græsplænen. Det viser sig, at de skal på campingtur næste weekend og vil høre, om de må låne en af dine Sonos-højttalere. De har ikke mulighed for at oplade højttaleren, når de først er der. Hvilken højttaler låner du dem?

Du vælger: Move 2

Ja! Mens Roam kan klare op til 10 timers batteritid, har Move 2 mere end dobbelt så lang spilletid – op til 24 timer. Det betyder, at dine naboer kan lytte i et helt døgn – hvilket vil være praktisk, hvis deres børn har brug for lidt hvid støj til at hjælpe dem med at falde i søvn i vildmarken. Hvem der bare havde dig som nabo!

Træarbejde

Mens børnene hopper i bruseren for at skylle klorvandet fra poolen af, går du ud i garagen for at arbejde på dit seneste projekt – en smuk håndlavet træbænk, der passer til dine udendørs møbler. Den skal bare have et sidste lag bejdse, og der er lige tid nok, før du skal i gang med at tilberede aftensmaden. Du vil gerne lytte til Rosalías seneste plade under arbejdet, men WiFi-forbindelsen er lidt ustabil i garagen. Hvilken højttaler lader dig lytte via Bluetooth i stedet?

Du vælger: Hvilken som helst

Du har ret igen. Både Move 2 og Roam kan streame via Bluetooth og WiFi. Og når det er tid til at starte på aftensmaden i køkkenet, kan du synkronisere din Bluetooth-stream til andre højttalere i dit Sonos-system for at sprede de smittende latinske rytmer i hele hjemmet. Så begge højttalere vil fungere perfekt.

Billede af en gruppe venner, der spiser middag udenfor og lytter til musik fra en hvid Sonos Move 2
Et nærbillede af en grøn Sonos Roam, der holdes op foran et vandfald

Aftensmad

Alt det arbejde har givet en god appetit. Heldigvis er det tid til at spise middag på din nyrengjorte terrasse. Grillen gløder, og bordet er dækket med lækre salater og tilbehør, drikkevarer, tallerkener og bestik. Der er ikke meget plads til en højttaler på bordet. Hvilken højttaler skal du vælge?

Du vælger: Move 2

Netop. Den vejrbestandige Sonos-knage er specielt designet til Move 2's ergonomiske håndtag, så højttaleren kan hænges sikkert op både inde og ude. Skab den perfekte stemning til jeres måltid ’al fresco’ uden at bruge bordplads.

Stjernekiggeri

Solen er gået ned. Opvasken er klaret. Og nattehimlen er fyldt med stjerner. Du tager et varmt tæppe og et par puder med ud i haven og gør dig klar til at kigge stjerner. Det er tid til musik, men ikke bare hvad som helst. Det er et af de øjeblikke, hvor musik ikke bare er baggrundsstøj, men essentiel for selve oplevelsen. Du vil gerne spille et album, der vækker gode minder eller skaber en stemning, der er perfekt til at finde stjernebilleder. Og fordi du vil have krystalklar, fuld lyd til denne omsluttende oplevelse, beslutter du at bruge to højttalere i et par. Hvilke højttalere vælger du som stereopar ved siden af dig?

Du vælger: Hvilken som helst

Nemlig. Både Roam og Move 2 passer perfekt til den situation. De kan stereoparres på WiFi for fyldigere lyd og sættes der, hvor det passer bedst til dit interimistiske lyttested.

Både Roam og Move 2 lyder fantastisk, er bærbare, kan forbindes med WiFi og Bluetooth, har lang batteritid og er nemme at integrere med dit hjemmesystem. Men hver højttaler har sine specifikke egenskaber, som gør dem særligt velegnede til bestemte lyttescenarier. Uanset om du vælger at nyde din næste fridag med Roam, Move 2 (eller begge!), så håber vi, at du vil nyde dagen.

Læs mere