Hvad er en DAC (og har du brug for den til lyd i hjemmet)?
En DAC, eller digital-til-analog-konverter, er en vigtig del af ethvert moderne lydsystem. Men hvordan fungerer den? Og behøver du virkelig punge ud for en ny eller opgraderet DAC, der lover at levere bedre lyd fra dine højttalere?
Før vi besvarer disse spørgsmål, er vi nødt til at se nærmere på, hvad en DAC egentlig gør. I denne guide ser vi på, hvordan en DAC konverterer lyd fra CD'er, MP3'er og streamingtjenester til et analogt signal, som dine højttalere kan bruge til at producere utrolig detaljeret lyd.
Hvad er en DAC, og hvad gør den?
En DAC konverterer digitale lydsignaler til analoge lydsignaler. Så enkelt er det – men kun hvis du ved, hvad forskellen på digitale og analoge signaler er.
Når du lytter til en liveoptræden, opfanger dine ører et analogt signal. Dette signal er jævnt og konstant foranderligt uden skarpe udsving mellem den ene del af lyden og den næste. Når du lytter til en højttaler, hører du også et analogt signal – et signal, der produceres af en konstant fluktuerende strøm af elektricitet.
Nogle fysiske medier bruger også analoge signaler. Vinylplader har en lille rille, der får en nål til at bevæge sig fra side til side på en bølgelignende måde, når pladen kører rundt. En pickup opfanger vibrationerne fra nålens bevægelse langs rillen og omdanner dem til et elektrisk signal, der sendes gennem en forstærker og ind i en højttaler. Her er det ikke nødvendigt at konvertere noget, da du starter og slutter med et analogt signal.
Det er fint, hvis man kun lytter til vinyl. Men de fleste mennesker lytter i dag til musik fra bærbare computere og smartphones, som gemmer sangene i MP3-filer og andre digitale lydformater. Disse formater er digitale, hvilket betyder, at de lagrer lydinformation i separate snapshots, ikke som et kontinuerligt signal. Disse snapshots er bittesmå øjebliksbilleder (eller samples) af det originale analoge signal, som mikrofonerne opfangede under indspilningen.
Digitale lydformater hjælper os med at gemme lyd i en praktisk, pæn pakke, men de udsender digitale signaler, som ikke kan fortolkes til lyd af en elektrisk højttaler. Signalet skal konverteres tilbage til et analogt, elektrisk signal, som højttaleren kan bruge – og denne konvertering er præcis, hvad en DAC gør.
Hvordan fungerer DAC'er?
Vi ved, at en DAC på en eller anden måde tager et digitalt signal fra en lagret lydfil og omdanner det til et kurveformet, kontinuerligt, analogt signal. Men hvordan?
DAC'er fungerer ved at indlæse de bittesmå snapshots (samples) i det digitale signal og "klistre" dem sammen igen til en analog bølgeform. En DAC kan indlæse tusindvis af samples fra et enkelt sekund af en lydfil (det nøjagtige antal samples, den indlæser pr. sekund, kaldes sample rate). Derefter plotter den disse samples ind på en graf og skaber en bueformet analog bølge, der går igennem alle de individuelle samplepunkter.
Ideelt set bør en DAC følge en konsistent timingsekvens, når den konverterer et digitalt signal til et analogt signal. Til dette formål følger en typisk DAC et primært ur, der er præcist afstemt til den anvendte sample rate.
Men i nogle DAC'er kan dette ur være mere tilbøjeligt til at begå fejl. Hvis der opstår en clockingfejl, hører du det muligvis som en lille forringelse af lydkvaliteten. Det er, fordi de enkelte samples ikke konverteres på konsistente tidspunkter, hvorfor den afspillede lyd forvrænges.
Det er generelt ikke et problem med moderne DAC'er, da mange af dem afkoder digitale filer ved en højere hastighed, end det menneskelige øre kan registrere. Men du kan støde på problemet, hvis du bruger din telefons eller bærbare computers DAC, som måske ikke er så god til at håndtere clockingfejl som en DAC af høj kvalitet (som f.eks. den indbyggede DAC i Sonos Port).
Hvornår skal man bruge en DAC?
Så har du egentlig brug for at opgradere dit lydsystem med en ekstern DAC? I de fleste tilfælde har dit lydsystem sandsynligvis allerede en god DAC indbygget. Det er tilfældet med Sonos Port og vores andre trådløse højttalere, som alle har en DAC af høj kvalitet.
Men hvis du er afhængig af den DAC, der findes i din smartphone eller bærbare computer, så er svaret ja, da mange eksterne DAC'er er bedre til at begrænse clockingfejl. Om du rent faktisk kan høre clockingfejl, afhænger af, hvor fin din hørelse er – det er ikke sikkert, at du høre forskellen.
Hvis du streamer musik fra en digital enhed til et lydsystem uden DAC, kan du eksperimentere med en USB-DAC, der tilsluttes USB-porten på din computer (den kan også tilsluttes din telefon via en USB-adapter).
Kan jeg få bedre lyd ved at bruge to DAC'er i stedet for én?
Nej, du skal kun bruge én DAC til at gøre arbejdet. Så hvis du streamer musik fra din telefon til en Sonos-højttaler, har du kun brug for højttalerens indbyggede DAC til at konvertere det digitale signal fra din telefon til et analogt signal, som højttaleren kan fortolke.
Det er faktisk logisk – eftersom en DAC's funktion er at konvertere et digitalt signal til et analogt signal, giver det ikke mening at bruge to DAC'er. Når det digitale signal er blevet konverteret til analogt, er det ikke længere digitalt. Kort sagt kan et analogt signal ikke konverteres til analogt igen.
Når det så er sagt, kan du omgå din telefons eller bærbare computers interne DAC ved at forbinde til en ekstern DAC med bedre komponenter. Din enhed sender et direkte digitalt signal til den valgte DAC, som konverterer det til et analogt signal og sender det videre til dine højttalere eller hovedtelefoner.
Hvordan Sonos' DAC'er adskiller sig
Med Sonos behøver du ikke at tænke på DAC.
Med sin indbyggede DAC konverterer Sonos Port problemfrit signalet fra din foretrukne streamingtjeneste eller digitale medieafspiller til en jævn analog bølge, så lyden bliver så tydelig og klar som muligt.
I en kabelbaseret opsætning kan du slutte den ene ende af et digitalt koaksialkabel til din receivers digitale koaksialindgang. Ports indbyggede DAC konverterer det digitale signal, før det sendes videre til højttaleren.
Selvom en middelmådig DAC kan begrænse dit systems ydeevne, afhænger den samlede lydkvalitet af meget mere end bare DAC'en. Dine højttalere og andre komponenter spiller også en rigtig stor rolle. Med vores højttalersæt – som omfatter muligheder med selvstændige alt-i-én-højttalere, subwoofere og meget mere med indbygget forstærker – har vi fjernet alle eventuelle svage led.