High fidelity-lyd – eller bare hi-fi – er lyd, der er gengivet fra den originale optagelse med så høj grad af nøjagtighed som muligt. Næst efter en liveoptræden eller koncert hjemme i stuen giver et hi-fi-lydsystem den bedste lydkvalitet, du kan opnå derhjemme.

Men begrebet "hi-fi" er subjektivt. Det afhænger lige så meget af personlig smag som af tekniske faktorer. Nogle vil måske mene, at lydkvaliteten fra en standard-cd er hi-fi, da den ligger tæt på den tydeligste lyd, det menneskelige øre kan opfatte. Andre hungrer efter det renest mulige afspilningsniveau, så de kan identificere hver enkelt stemme i et kor eller høre lyden af en finger, der forsigtigt rammer guitarstrengen.

I denne guide definerer vi hi-fi-lyd mere indgående med fokus på alt fra lydbølger til de komponenter, der indgår i en typisk opsætning i hjemmet. Vi hjælper dig også med at definere, hvad hi-fi betyder for dig. For hvad er formålet med hi-fi-lyd, hvis det ikke lyder perfekt i dine ører?

Hvad er hi-fi-lyd?

Hifi-lyd er lyd, der gengiver den originale optagelse med minimal forvrængning og dækker hele det hørbare frekvensområde. Hvis det menneskelige øre ikke kan skelne mellem en liveoptræden og en lydgengivelse af den, betegnes lydgengivelsen som regel som hi-fi-lyd.

Du er måske fristet til at tro, at lydteknologiens udvikling i det sidste århundrede har været en lang, kontinuerlig rejse mod hi-fi-perfektion. Men der tager du fejl.

En kort historie om hi-fi

Begrebet "hi-fi" blev indført i 1950'erne for at beskrive nye lydsystemer til hjemmebrug, som ofte bestod af flere komponenter. Denne nye type stereoanlæg kunne gengive lyd langt mere nøjagtigt end ældre grammofoner og AM-radiofrekvenser.

Udviklingen af stereoudstyr, som giver et bredere lydbillede og får gengivelsen til at føles mere rumlig, markerede et særlig vigtigt gennembrud i hi-fi-lydens historie. En anden milepæl indtraf i 1980'erne, da CD'en eksploderede ind på markedet. Det var et nyt digitalt format, der reducerede støj næsten uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Men faktisk blev lydkvaliteten ringere, da streaming blev introduceret i 2000'erne. Streaming komprimerer nemlig lydfiler, så de optager mindre plads, og denne komprimering sker ofte på bekostning af lydkvaliteten. Nyere streamingformater har vist bedre resultater, men før det bliver for teknisk, så lad os lige slå fast, hvad det rent faktisk er, vi hører, når vi lytter til hi-fi-lyd.

5 nøgleelementer i hi-fi-lyd

Hvis man siger, at hi-fi-lyd er lyd, der "lyder godt", så har man teknisk set ret. Men hvilke elementer i en optagelse bidrager til, at den lyder godt?

Der er mange detaljer, vi kunne dykke ned i, men her er fem vigtige faktorer, du skal være opmærksom på, når du vurderer kvaliteten af en digital lydoptagelse:

1. Minimal støj og forvrængning.
   
   Jo flere bits der er i en digital lydoptagelse, jo større er det dynamiske område. Det betyder mindre "hvid støj" i stille øjeblikke og mindre forvrængning, når lyden er høj.
   
2. Bredde og rumlighed.
   
   Lyd er en vibration, der breder sig i rummet. Illusionen af dette rum kan skabes af stereoudstyr, der får lyden fra et sæt højttalere til at føles mere omsluttende og mindre, som om den kommer fra en enkelt retning.
   
3. Adskillelse af instrumenter.
   
   Afstanden mellem lydene i en optagelse betyder også noget. Hi-Fi-lyd skal have god adskillelse mellem instrumenter og vokaler, så du tydeligt kan høre de unikke egenskaber (inklusive den fysiske placering) af hver enkelt.
   
4. Tonebalance.
   
   Balancen mellem bas, diskant og mellemtone i et mix har stor betydning. For meget bas kan få et musiknummer til at lyde mudret, som om det spilles under vand, og for meget diskant kan få det til at lyde metallisk og hårdt. De fleste audiofile foretrækker et mere neutralt og naturligt tonalt samspil med en omhyggelig balance mellem de forskellige tonale betoninger.
   
5. Personlig smag.
   
   Hvordan synes du, det lyder? Det er uden tvivl vigtigere end noget andet, og det kan føre dig til en definition af hi-fi, der adskiller sig fra andres.

Nu hvor vi har gennemgået de grundlæggende elementer i hi-fi-lyd, vil vi se på, hvordan to vigtige målinger – sample rate og bitdybde – kan hjælpe dig med at opnå højere lydkvalitet i digitale lydformater.

Mere om sample rate og bitdybde

De fleste lytter i dag til lyd fra digitale formater som streamingtjenester. Disse formater kan inkorporeres i et hi-fi-lydsystem med hjælp fra en digital-til-analog-konverter, også kaldet DAC.

Ud over at konvertere digital lyd til en analog bølgeform er en DAC's opgave i bund og grund at finjustere tonaliteten og den generelle lydkvalitet af den digitale lydkildeoptagelse.

Det gør den ved at tage små snapshots, eller samples, af den originale lydbølge og væve dem sammen til en analog bølgeform. Det svarer lidt et filmkamera, der tager bittesmå snapshots af et levende billede og sætter dem sammen til en film.

Sample raten angiver, hvor mange snapshots der tages af den originale lydbølge. Jo højere sample raten er, jo mere ligner gengivelsen originalen. En CD's sample rate på 44,1 kHz er standard for indspillet musik og betyder, at der udtages 44.100 prøver i sekundet.

Hvis samplefrekvensen repræsenterer, hvor mange snapshots der tages af en lydbølge, så beskriver bitdybden hvor meget hvert af disse snapshots kan fange. Større bitdybder betyder et bredere dynamisk område. Med andre ord en større forskel mellem den højeste lyd, du kan afspille uden forvrængning, og den mest støjsvage lyd, du kan optage, uden at det går ud over opløsningen.

CD'er har en bitdybde på 16 bit pr. sample, som kan optage over 65.500 lydstyrkeværdier. Dette tal er ikke tilfældigt. Standardprøvefrekvensen for CD'er blev valgt, fordi man antog, at 16 bit dækker hele spektret af støjsvage til høje lyde, som det menneskelige øre kan høre. En undersøgelse fra 2016 af Joshua Reiss ved Queen Mary University of London satte spørgsmålstegn ved denne antagelse og hævdede, at nogle mennesker kan skelne mellem CD'er og lydspor i høj opløsning på op til 24 eller 32 bit pr. sample.

Hi-fi-lyd kombinerer høj sample rate med høj bitdybde, hvilket resulterer i en "tabsfri" og nøjagtig gengivelse af den originale optagelse. Om du rent faktisk kan høre forskel, kan være med til at afgøre, hvilken lydkvalitet der lever op til dine personlige standarder.

Sådan får du hi-fi-lyd i dit hjem

Hvis du vil bygge dit eget hi-fi-lydsystem, kan du gøre det på forskellige måder, afhængigt af dit budget og hvor meget tilpasning du ønsker.

Mange audiofile foretrækker at bygge modulære systemer, der kombinerer en række forskellige dele (CD-afspiller, pladespiller, forforstærker, digital til analog-konverter (DAC), effektforstærker, højttalere, subwoofer osv.) fra forskellige producenter. Alternativt kan du vælge et integreret system, der kombinerer flere af disse komponenter i en enkelt enhed.

Lydkilde

Først skal du bruge en CD-afspiller, pladespiller eller streamingplatform, der leverer din lyd. Bemærk, at visse streamingplatforme (som Spotify) ikke har mulighed for hi-fi-lyd, selvom andre (som Apple Music og Tidal) tilbyder tabsfri lyd i høj opløsning i visse abonnementer.

DAC

Som nævnt ovenfor konverterer en DAC digital lyd til analog. Mange hi-fi-produkter, såsom Sonos Port, har en indbygget DAC. Denne DAC sikrer, at enhver streamet lyd konverteres og gengives, så lyden bliver så klar som muligt.

Forstærker

En forstærker forbedrer og forstærker det lydsignal, der kommer ud af din DAC. Den forstærker signalet nok til at drive højttalere uden at forvrænge signalkvaliteten.

Højttalere

Højttalerne er de enheder, lyden kommer ud af. De fleste hi-fi-systemer har mindst to højttalere og er beregnet til stereolytning.

Nogle individuelle højttalere giver mulighed for en stereooplevelse ved at konfigurere flere højttalerenheder i samme kabinet. For eksempel indeholder Sonos Five tre kraftige woofere (lave frekvenser og mellemtonefrekvenser) og tre tweetere (høje frekvenser). Du kan også kombinere to Sonos Five-højttalere for at få et endnu bredere lydbillede.

Rummets akustik

Rummets unikke akustik betyder også noget. Det er utroligt, hvad man kan opnå ved blot at tilføje et par lydabsorberende gardiner eller bogreoler. Og hvis du bruger et Sonos-system, analyserer Trueplay™-tuningteknologien alle forholdene i dit rum for at optimere højttalerens equalizer.

Du kan altid føje flere enheder til et hi-fi-system (og mange mennesker bruger hele deres liv på at gøre netop det). Men disse vigtige komponenter burde være nok til at komme i gang.

Fordele ved hi-fi-lyd

Bedre lydkvalitet.

Nogle mennesker ved ikke, hvad de går glip af, før de har hørt et hi-fi-system. Hvis du er vant til at lytte gennem en lille computerhøjttaler eller Bluetooth-hovedtelefoner selv af høj kvalitet, kan du blive overrasket over dybden og detaljerne i den lyd, du hører på et ægte hi-fi-system.

Det genskaber artistens hensigt.

Film er skabt til store skærme og højttalere med stor lyd. Og ingen musiker eller komponist forestiller sig, at deres mesterværk skal afspilles på en skinger kassetteafspiller. Hi-fi-lyd giver dig mulighed for at høre disse værker, som de var meningen, at de skulle høres.

En dybere lytteoplevelse.

Hi-fi-lyd kan forstærke den følelsesmæssige oplevelse af at høre et stykke musik; i nogle tilfælde er det endda som at høre det for første gang.

Ulemper ved hi-fi-lyd

Du har brug for særligt udstyr.

Ikke alle gamle hovedtelefoner, højttalere eller streamingtjenester kan frembringe en hi-fi-lydoplevelse. Du bliver nødt til at investere i noget udstyr. Og hvis du sparer på bare én komponent – højttalere, en forstærker osv. – kan det ødelægge effekten af det, du investerer i. Når det så er sagt, bliver priser på hi-fi mere og mere overkommelige, og Sonos tilbyder endda færdigsammensatte sæt i forskellige prisklasser, så du kan komme i gang.

Ikke almindeligt tilgængelig på streamingtjenester.

Den mest populære streamingtjeneste, Spotify, tilbyder stadig ikke musik i høj opløsning. Andre gør, men deres biblioteker i høj opløsning kan være begrænsede. Situationen er i bedring, men det forklarer, hvorfor så mange audiofile ikke har smidt deres plader og CD'er ud.

Større filer.

Det kommer vi ind på i næste afsnit, men da de fleste hi-fi-lydformater ikke er komprimerede, optager de normalt en del plads på harddisken. Hvis du mener det alvorligt med at streame hi-fi-lyd, bør du måske overveje at få mere lagerplads.

Hi-fi-filtyper

Ikke alle filformater kan give dig hi-fi-lyd. MP3 kan for eksempel kun opnå mellem 96 og 320 kilobit pr. sekund (kbps) – meget mindre end en almindelig CD. Her er nogle anvendelige formater:

Waveform Audio File Format (WAV):

WAV er et ukomprimeret format, der bruger det samme kodningsformat som CD'er. Fordi det er ukomprimeret, kan filerne være ret store.

Audio Interchange File Format (AIFF):

WAV blev oprindeligt udviklet af Microsoft, og Apples svar var det ukomprimerede AIFF-format. Der findes også komprimerede, tabsgivende varianter af AIFF, som fylder mindre på bekostning af kvaliteten.

FLAC (Free Lossless Audio Compression):

FLAC er et andet tabsfrit format, der har en høj grad af kompatibilitet med forskellige systemer. Nogle audiofile betragter dette format som den gyldne standard, fordi det giver den bedst mulige kombination af tabsfri komprimering og mindre filstørrelse sammenlignet med konkurrerende formater.

ALAC (Apple Lossless Audio Codec):

ALAC er endnu et proprietært format fra Apple og har samme lydkvalitet som FLAC, men kan være mindre kompatibelt med andre økosystemer end Apples.

Master Quality Authenticated (MQA):

Dette proprietære format bruges primært af Tidal. Selvom det teknisk set er tabsgivende, kan det med betydeligt mindre filstørrelser opnå en lydkvalitet, der ikke kan skelnes fra andre hi-fi-filtyper.

Er hi-fi pengene værd?

Hvorvidt hi-fi er pengene værd for dig, afhænger af dine svar på et par spørgsmål.

Kan du rent faktisk høre forskel på et ukomprimeret filformat og MP3? Det er ikke alle, der kan, og det er helt OK. Mange voksne lider af et mindre høretab, der forhindrer dem i at høre, om lyden er komprimeret eller ej.

Betyder det noget for dig? Selv nogle mennesker, der kan høre forskel på komprimerede og ukomprimerede filer, har ikke noget imod førstnævnte. Andre kan næsten ikke holde ud at lytte til MP3-filer efter at have oplevet ægte lossless-kvalitet og sige, at oplevelsen minder om at have mudder i ørerne.

Har du budgettet til at opgradere? Hi-fi-lyd er ikke gratis, og du kan sagtens bruge tusindvis eller endda titusindvis af kroner på forskellige komponenter uden at opnå en lyd, som du synes, er dine ører værdig. Men der er mere overkommelige måder at opnå en ganske respektabel hi-fi-lyd på, og det behøver ikke at koste en formue.

Sonos er en fantastisk vej til en hi-fi-livsstil. Vores populære hi-fi-sæt har to Sonos Five-højttalere, der giver en premium lydoplevelse i flere rum med detaljeret adskillelse af venstre og højre kanal. Det kan være alt, du nogensinde får brug for.