Boost

Oversigt

Oversigt

Overview Image

Til når din eksisterende WiFi ikke er pålideligt nok til at streame musik –

  • Boost udsender 360-graderssignaler gennem vægge og lofter for perfekt dækning.
  • Streamer uden interferens i de vanskeligste WiFi-miljøer.
  • Omgår dit WiFi for at oprette et separat, højtydende trådløst netværk kun til Sonos-højttalere.
  • Virker sammen med enten Sonos S2 eller Sonos S1 (til Android og iOS).

Hvornår man skal bruge en Boost

  • Når din WiFi er langsom eller ustabil, eller der allerede er trængsel på dit netværk med videostreaming, gaming og internetbrug.
  • WiFi når ikke ud til alle de rum, hvor du ønsker at bruge Sonos. Udvid rækkevidden af dit Sonos-system ved at placere en Boost mellem den Sonos-højttaler, der er uden for rækkevidde, og resten af Sonos-systemet.
  • Dit netværk bruger kun 5 GHz (kan ikke ændres til 2,4 GHz).
  • Din router understøtter kun 802.11n (du kan ikke ændre indstillingerne til at understøtte 802.11b/g/n).

Bemærk: Bærbare Sonos-produkter kan ikke oprette forbindelse til det dedikerede trådløse netværk skabt af Boost.

Kontrolpanel og lamper

Forbind-knap

Tryk for at tilslutte under opsætningen.

Statuslys

Viser status. Få mere at vide

Bemærk: Hvis lampen distraherer dig, kan du slukke den under indstillingerne for rummet.

Forbindelsespanel

1

Indgang til vekselstrøm (lysnet)

Anvend kun den medfølgende netledning (anvendelse af en uoriginal netledning vil ophæve garantien).

2

Ethernetporte

Brug et ethernetkabel til at tilslutte en router, computer eller ekstra netværksenhed, som f.eks. et netværkstilknyttet lager (NAS) (ekstraudstyr).
Lysdiodeindikatorer:
Blinker grønt (netværksaktivitet)
Gult (linkforbindelse)

Vælg en placering

Hvis du har købt en Boost som erstatning for et Sonos-produkt, der er tilsluttet din router, skal du først føje Boost til dit Sonos-system. Derefter slutter du Boost til din router med kabel og flytter det oprindeligt kabelforbundne produkt.


Hvis du har købt en Boost til at udvide rækkevidden af dit Sonos-system, så skal du placere den mellem den Sonos-højttaler, der er uden for rækkevidde, og resten af Sonos-systemet.

Vægmontering

1

Vælg en placering, som er tæt på en stikkontakt (lysnetledningen er 1,8 m lang) og væk fra varmekilder, skjulte kabler, gasrør osv.

2

Skru en metrisk M3.5 skrue med halvkugleformet hoved i væggen, og lad der være en afstand mellem væggen og skruehovedet på ca. 3,3 mm.

Bemærk: Skruer med panhoved kan også bruges.

3

Placer Boost på væggen, og før den lige nedad, så skruehovedet føres ind i den lille nøglehulsåbning på bagsiden af Boost.

Specifikationer

FunktionBeskrivelse

Ethernetporte

Switch med 2 porte, 10/100 Mbps, auto-MDI/MDIX

Netværksbridging

Switch med 2 porte gør det muligt at oprette forbindelse til dit netværk eller andre Sonos-højttalere

Udvid SonosNets rækkevidde – brug en Boost til at udvide SonosNet-signalet til områder, som ikke kan nås af resten af Sonos-systemet

Trådløs tilslutning

Virker på SonosNet™, et sikkert, AES-krypteret, trådløst, peer-to-peer mesh-netværk, der er dedikeret til Sonos for at reducere WiFi-interferens.

Strømforsyning

Autoskift 100-240 V, 50-60 Hz, 0,3 A ~ universel indgang
Udgang: 5,0 V, 2,0 A, 10,0 W
Gennemsnitlig aktiv effektivitet: 79,1%
Strømforbrug i inaktiv tilstand: 0,03 W

Mål (H × B × D)

33 × 115 × 115 mm

Vægt

0,191 kg

Driftstemperatur

0 °C til 40 °C

Anbefalet monteringsskrue

Metrisk M3.5 skrue med halvkugleformet hoved

Finish

Hvidt polykarbonatmateriale af høj kvalitet

Kassen indeholder

Sonos Boost, netledning, ethernetkabel og quickstartguide.

Vigtig sikkerhedsinformation

  1. Læs disse instruktioner.
  2. Opbevar disse instruktioner.
  3. Overhold alle advarsler.
  4. Følg alle instruktioner.
  5. Brug ikke dette apparat i nærheden af vand.
  6. Rengør kun med en blød, tør klud. Rengøringsmidler eller opløsningsmidler kan beskadige dine Sonos-produkters finish.
  7. Bloker ikke ventilationsåbninger. Monter i overensstemmelse med producentens instruktioner.
  8. Monter ikke i nærheden af varmekilder såsom radiatorer, varmluftblæsere, kakkelovne eller andre varmeproducerende apparater.
  9. Beskyt strømkablet mod at blive trådt på eller klemt, især ved stik, stikdåser og de steder, hvor de udgår fra produktet.
  10. Anvend udelukkende tilbehør, der er specificeret af fabrikanten.
  11. Træk netledningen ud i tordenvejr, eller hvis enheden ikke skal bruges i længere tid.
  12. Produktet indeholder ikke dele, brugeren kan servicere. Du må ikke åbne, adskille eller forsøge at reparere det eller udskifte nogen komponent. Overlad al service til kvalificeret Sonos-servicepersonale. Service er påkrævet, hvis apparatet er beskadiget på nogen måde, for eksempel hvis strømkablet eller -stikket er beskadiget, der er spildt væske eller faldet fremmedlegemer ind i apparatet, apparatet har været udsat for regn eller fugt, apparatet ikke fungerer normalt, eller apparatet er blevet tabt.
  13. Strømkablet skal nemt kunne kobles fra udstyret.
  14. Advarsel: For at reducere risikoen for brand og elektrisk stød, skal du undgå at udsætte apparatet for regn eller fugt.
  15. Udsæt ikke apparatet for dryp eller stænk, og placer ikke genstande med væsker, som f.eks. vaser, på apparatet.