Lyd i høj opløsning – kort sagt hi-res-lyd – er et udtryk, man ofte støder på ved sammenligning af forskellige højttalere eller lydformater. Som du nok har gættet, handler det om høj lydkvalitet. Men høj i forhold til hvad? Svaret er ikke bare en smagssag.

Lad os starte med nogle sammenligningspunkter. Lyd i høj opløsning lyder bedre end lyd i MP3-kvalitet. Den lyder endda bedre end standard CD-kvalitet, som engang blev anset som tilstrækkelig til at gengive alle lydaspekter, der kan opfattes af det menneskelige øre. Vi ved nu, at mange mennesker kan opfatte kvalitetsforskelle ud over, hvad en CD kan gengive, og dermed nærmer vi os en brugbar definition af lyd i høj opløsning.

Kort sagt, hvis et digitalt lydspor formår at overgå kvaliteten af et standard CD-spor, kvalificeres det som hi-res-lyd. "Kvalitet" er måske nok et subjektivt udtryk, men vi kan vurdere kvaliteten af et lydspor med to objektive målinger – bitdybde (udtrykt i "bit") og samplingfrekvens (udtrykt i kilohertz, forkortet kHz).

Hvad er lyd i høj opløsning?

Lyd i høj opløsning defineres generelt som lyd, der optager flere af originalsporets subtile nuancer og detaljer, end det er muligt med standard CD-kvalitet. I praksis betyder det en mere omsluttende lytteoplevelse med flere detaljer og større klarhed. Rent teknisk betyder det en bitdybde på mindst 24 bit og samplingfrekvens på mindst 48 kHz, altså højere end standard CD-kvalitet på 16 bit og 44,1 kHz.

Du tænker måske, at det bare er tal. Men det er vigtigt at forstå bitdybde og samplingfrekvens, hvis du ønsker at opnå den bedst mulige lytteoplevelse.

Bitdybde og samplingfrekvens: De primære komponenter i lydkvalitet

Når vi taler lydkvalitet, taler vi i virkeligheden om, hvor fuldstændigt og præcist et lydspor gengiver lyden af en liveoptagelse. Jo bedre kvalitet, jo mere føler du det, som om du rent faktisk befinder dig i rummet ved en liveoptræden.

Når lydteknikere optager live-lyde på digitale lydformater, ønsker de generelt at maksimere det dynamiske område og frekvensresponsen. Det dynamiske område er forskellen mellem den mest stille og den kraftigste lyd, en optagelse kan gengive. Frekvensresponsen angiver, hvor godt et lydspor kan gengive frekvenser fra den dybeste bas til den højeste diskant.

Hver af disse kvaliteter svarer til et bestemt tal: henholdsvis bitdybde og samplingfrekvens.

• Bitdybden beskriver, hvor mange små stykker information (dvs. "bit"), der udgør et enkelt snapshot af en lydbølge. Jo højere bitdybde, jo mere dynamisk område har lyden – med andre ord, jo bedre lyder de kraftigste og svageste lyde.
• Samplingfrekvens beskriver, hvor mange snapshots (samples) der tages fra den oprindelige lydbølge hvert sekund. Jo højere samplingfrekvens, jo bedre optager sporet detaljerne i den oprindelige lyd. Højere samplingfrekvenser kan også optage og gengive højere lydfrekvenser.

Som nævnt ovenfor har hi-res-lydfiler typisk en bitdybde på 24 bit og en samplingfrekvens på 48 kHz eller højere. Begge tal er betydeligt højere end standard CD-kvalitet, som har en bitdybde på 16 bit og en samplingfrekvens på 44,1 kHz.

Nedenstående grafik viser, hvordan en optagelse på 24 bit faktisk optager et bredere dynamisk spektrum af lyde. Man kan sammenligne det med at bruge et mere fintmasket fiskenet til at fange flere fisk. Det kommer vi til om lidt.

Hvilke lydfiltyper understøtter hi-res-lyd?

Du tænker måske: Hvis hi-res-lyd er så fantastisk, hvorfor har vi så ikke altid lyttet til det? Det skyldes teknologi. Mere specifikt handler det om, hvad forskellige lydfiltyper kan understøtte – og hvor store de skal være for at rumme alle de lyddata.

En af de største forskelle mellem lydfiltyper har at gøre med en proces, der kaldes komprimering. Komprimering reducerer størrelsen af den oprindelige lydfil, så den er nemmere at overføre og bruger mindre lagerplads.

Komprimering kan opdeles i to hovedtyper:

• Tabsgivende komprimering mister nogle af dataene i den oprindelige optagelse, hvilket kan resultere i et mærkbart tab af lydkvalitet.
• Tabsfri komprimering bevarer al lydinformation fra den oprindelige optagelse, selvom filstørrelsen mindskes. Det er den type komprimering, der forbindes med hi-res-lyd.

Nogle lydfiltyper er ukomprimerede, og de bevarer også alle aspekter af den oprindelige optagelse. Ulempen er, at disse filer kan være enorme! Så historisk set har der været en reel afvejning mellem lydkvalitet og opbevaring/praktisk anvendelighed. Det er begyndt at ændre sig med udviklingen af nye filformater, der understøtter tabsfri komprimering.

For bedre at kunne visualisere dette, så lad os se nærmere på, hvordan en sang indspillet i hi-res (24 bit, 48 kHz) finder vej til lytteren i form af en lydfil:

Som du kan se, bruges den oprindelige optagelse typisk til at danne to versioner til distribution: et ukomprimeret, råt lydformat og et standard CD-format. Data fra det ukomprimerede format kan derefter bruges til at skabe tabsfri filformater som FLAC og ALAC samt tabsgivende formater som MP3 og AAC.

Hi-res vs. tabsfri lyd

I ovenstående diagram har du måske også bemærket, at både hi-res og CD-kvalitet er mærket "tabsfri". Lyd i CD-format betragtes faktisk som tabsfri, fordi den repræsenterer en præcis gengivelse af den analoge bølgeform. Selvom den måske ikke har det samme dynamiske område eller frekvensrespons som en liveoptræden, komprimerer en CD ikke dataene på en måde, der forvrænger eller mister information fra den oprindelige optagelse.

Når man sammenligner hi-res-lyd med tabsfri lyd, er hovedsagen, at hi-res-lyd ikke kun handler om, hvorvidt data går tabt i komprimeringen. Det betyder nærmere betegnet, at lyden optages med højere bitdybde og samplingfrekvens, end hvad standard CD-kvalitet kan opnå. Så et tabsfrit lydspor kan være hi-res, men det er ikke nødvendigvis hi-res.

Lyder hi-res-lyd bedre?

Det korte svar er ja. Men det er ikke alle, der kan høre forskel.

Husk, at standard CD-kvalitet (16 bit, 44,1 kHz) engang blev anset for at omfatte hele det frekvensområde, som mennesket kan høre. Det har siden vist sig, at nogle mennesker faktisk kan høre frekvenser, der ligger ud over, hvad CD-kvalitet kan gengive. For disse mennesker vil hi-res-lyd næsten helt sikkert lyde bedre. Men de mennesker, der er hørehæmmede eller ikke hører så godt, som de gjorde engang, kan muligvis ikke høre forskel på hi-res, en CD eller endda MP3.

Hvis du spekulerer på, om du kan høre forskel, er denne lydtest fra NPR et godt udgangspunkt. For at få det mest nøjagtige resultat skal du lytte til den på et par kvalitetshovedtelefoner som Sonos Ace eller på et HiFi-system.

Sådan lytter du til hi-res-lyd

Flere streamingtjenester er begyndt at tilbyde muligheder for tabsfri lyd eller hi-res-lyd. Amazon Music har f.eks. nu mange sange tilgængelige i Ultra High Definition, som de definerer som "bedre end lyd i CD-kvalitet (op til 24 bit, 192 kHz)". Apple Musics ALAC-filformat kan også levere op til 24-bit/192-kHz hi-res-lyd, men du skal slå det til i dine indstillinger.

En ægte hi-res-lydoplevelse kræver ikke blot en bestemt streamingtjeneste eller filtype men også udstyr, der kan gengive den oprindelige optagelses dybde og detaljer nøjagtigt.

Du kan faktisk streame tabsfri lyd via Bluetooth med Sonos Ace-hovedtelefoner – og du kan være sikker på, at det lyder fantastisk. Men for at opnå den mest præcise hi-res-afspilning skal du tilslutte en WiFi-aktiveret højttaler eller bruge Sonos Aces medfølgende 3,5-mm-kabel til at slutte dine hovedtelefoner til en lydkilde.

Det er ikke kun musik, der nyder godt af hi-res-lyd. Et Sonos-hjemmebiografsystem gengiver dine yndlingsfilm og TV-programmer i hi-res-lydkvalitet. En premium soundbar som Arc Ultra nøjes ikke med at understøtte hi-res-lyd, men sender også lyden rundt i hele rummet for at give en mere omsluttende oplevelse.

Oplev hi-res-lyd med Sonos

I takt med at mulighederne for streaming og filtyper bliver flere og bedre, holder Sonos trit med udviklingen med produkter, der tilbyder en kvalitetsgengivelse af hi-res-lyd. Du kan se, hvilke streamingtjenester der understøtter hi-res-afspilning (f.eks. Apple Music og Amazon Music) i vores supportartikel her. Vores udvalg af trådløse højttalere har flere premium muligheder, der kan afspille hi-res, herunder Era 300 og Five..

Men festen stopper ikke der. Vores soundbarer giver en førsteklasses hi-res-lydoplevelse, blandt andet takket være Dolby Atmos-teknologien og deres evne til at skabe et omsluttende, flerdimensionelt lydbillede, der nydefinerer mulighederne for rumlig lyd. Og vores premium over-ear-hovedtelefoner Sonos Ace kan tilsluttes med et 3,5-mm-stik, så du får din helt egen personlige hi-res-oplevelse. (Sonos Ace kan også opnå tabsfri kvalitet via Bluetooth eller en USB-C-forbindelse.)

Hvis du er interesseret i at opgradere dit lydsetup til hi-res, kan du kontakte en Sonos-ekspert via telefon eller chat..

​