greyLighter

Hjem

redDarkest

Black Friday Event

Kampagnetilbud

Køb

Soundbarer

Lær

Sammenlign Højttalere

Sammenlign Soundbarer

Sammenlign Subwoofere

Sammenlign Bærbare højttalere

Sådan fungerer Sonos

Radio

Support

Professional

Installerede løsninger

Udviklerportal

Erhverv

Works with Sonos

My Account

Profil

Ordrer

System

Opgradering

Tilbud

Abonnementer

Beta

Community

Log ud

Min konto

Cart

Vi kunne ikke bekræfte den indtastede adresse. Tjek venligst, at din forsendelsesadresse er korrekt, for at sikre korrekt levering.

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at bekræfte din e-mailadresse!

Title

Learn more about product protection by Extend

Sonos-blog

Start new order?

Name

When you check out, you can ship products to different locations or send them all to one place. Add temporary location names to keep products organized in your cart.

Bekræft, at du gerne vil genaktivere dit Sonos HD-abonnement

Genaktivering af dit abonnement

Sonos er en førende amerikansk lydteknologivirksomhed, der er bedst kendt for banebrydende trådløse lydsystemer til flere rum, som gør det nemt for lyttere at streame musik og andet indhold i hele deres hjem. Virksomheden fortsætter med at innovere og skaber trådløse højttalere, hjemmebiografsystemer, hovedtelefoner, arkitektoniske komponenter og integrerede lydløsninger til hjemmet, der revolutionerer, hvordan folk lytter og forbinder sig med lyd.

En højttalerforstærker – eller bare forstærker – er en elektronisk enhed, der øger effekten af et lydsignal til et niveau, der kan høres gennem højttalere eller hovedtelefoner. Du har brug for en eller anden form for forstærker, uanset om du spiller musik fra en pladespiller, laptop eller CD-afspiller. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du er nødt til at investere i en selvstændig forstærker, da mange forstærkere i dag er indbygget i selve højttalerne.

I denne guide gennemgår vi det grundlæggende omkring forstærkere og hjælper dig med at beslutte, om du har brug for en forstærker til dit setup.

For at forklare forstærkerens opgave i forbindelse med lyd i hjemmet vil vi starte med et eksempel på, hvordan et lydsignal kan lyde 

Hvis du afspiller en vinylplade, før du tilslutter eller tænder for dine højttalere, kan du høre en ganske svag lyd af musik fra selve pladespilleren. Denne lyd, som nogle gange kaldes "nålesnak", er faktisk vibrationen fra pladespillerens pickup, når den kører langs pladerillen. Uden forstærkning kan denne vibration lyde højfrekvent og som en stille hvisken. Før du kan nyde den lyd som musik, skal den omdannes til et elektrisk signal og gøres højere. Meget højere.

En forstærker er den enhed, der er ansvarlig for at booste – eller 

 – dette elektriske signal, så det kan høres fra dine højttalere som musik. Tænk på en forstærker som musklerne i din lydopsætning, der tager et svagt signal fra din lydenhed og pumper det op til et niveau, der kan drive dine 

Forstærkerens primære opgave er altså at øge din lyds lydstyrke. Men en forstærker har også andre opgaver. Den hjælper med at regulere strømniveauet til dine højttalere, så de ikke presses ud over deres grænser og beskadiges. En forstærker kan endda forme din lyd på forskellige måder, lige fra at reducere forvrængningen til at justere lydsignalets tone og frekvens efter din smag (en proces, der kaldes equalization).

En forstærker fungerer ved at tage et svagt elektrisk signal fra din musikkilde – f.eks. en pladespiller eller CD-afspiller – og øge dets 

. Amplitude er et mål for en lydbølges styrke, hvor lydbølger med højere amplitude skaber højere lyde, og lydbølger med lavere amplitude skaber mere stille lyde.

Når lydsignalet er forstærket, sender forstærkeren det videre til højttalerne. Det forstærkede signal får derefter højttalermembranen til at vibrere, hvilket genererer lydbølger, som dine ører hører som musik.

De fleste forstærkere har knapper, som gør det muligt at finjustere lyden, og hvor meget lydsignalet forstærkes, før det sendes til højttalerne. Mere forstærkning betyder højere lydstyrke, men for meget forstærkning kan forvrænge lydkvaliteten og resultere i et fænomen, der kaldes "clipping", hvor toppen og bunden af lydbølgen klippes af, fordi forstærkeren ikke kan håndtere signalets fulde bredde. Ud over at lyde ubehageligt kan det også skade dine højttalere ved at presse dem ud over deres maksimale kapacitet.

Heldigvis har de fleste kvalitetsforstærkere indbygget beskyttelse for at forhindre skader som følge af for høj forstærkning. Disse forstærkere kan begrænse den effekt, der sendes til højttalerne, for at undgå problemer som overophedning og beskadigelse af højttalermembranen.

Her er det værd at understrege, at alle typer forstærkere skal bruge strøm for at virke, så de skal enten sættes i en stikkontakt eller drives af et batteri.

Amp ved siden af en pladespiller på en hylde

du altid har brug for en eller anden form for forstærker

 for at lytte til musik eller se film med dit 

. Men hvis du leder efter forstærkeren i dit setup til lyd i hjemmet og ikke kan finde den, kan der være en god grund til det.

Selvom en forstærker altid er en nødvendig komponent, er den ikke altid en 

 komponent. De fleste Sonos-højttalere har f.eks. en indbygget forstærker, så de er klar til at spille med det samme. Disse højttalere kaldes 

 eller forstærkede højttalere, fordi de aktivt genererer deres egen effekt og ikke kræver en ekstern forstærker.

Højttalere uden indbyggede forstærkere kaldes tit passive højttalere. Disse højttalertyper bruges ofte i 

, hvor højttalerne er diskret installeret i et rums vægge eller loft. Passive højttalere kræver strøm fra en ekstern forstærker, f.eks. vores WiFi-aktiverede 

, afhænger i høj grad af dit lydsetup og om du ønsker at koble højttalerne til en ekstern forstærker. Et 

 med højttalere i loftet eller væggen skal sandsynligvis drives af en separat forstærker. Men du kan også opnå fænomenalt realistisk surroundsound med f.eks. et par Sonos 

-højttalere, som hver indeholder seks digitale klasse D-forstærkere til at drive din lydoplevelse.

Hvis du vil have arkitektoniske eller udendørs højttalere med i dit lydsystem derhjemme, skal du bruge en kvalitetsforstærker, der kan levere effekt nok til multirumslytning. Det er her, 

 kan hjælpe. Med 125 watt pr. kanal har den mere end effekt nok til at producere høje lydstyrker med klar lyd uden forvrængning. Uanset om dit mål er et 

 eller et smart home med nem betjening, er Amp den eneste forstærker, du nogensinde får brug for.

Hvad er en forstærker (og har du brug for en)?

Lyd i høj opløsning – kort sagt hi-res-lyd – er et udtryk, man ofte støder på ved sammenligning af forskellige højttalere eller lydformater. Som du nok har gættet, handler det om høj lydkvalitet. Men høj i forhold til 

Lad os starte med nogle sammenligningspunkter. Lyd i høj opløsning lyder bedre end lyd i MP3-kvalitet. Den lyder endda bedre end standard CD-kvalitet, som engang blev anset som tilstrækkelig til at gengive alle lydaspekter, der kan opfattes af det menneskelige øre. Vi ved nu, at mange mennesker kan opfatte kvalitetsforskelle ud over, hvad en CD kan gengive, og dermed nærmer vi os en brugbar definition af lyd i høj opløsning.

Kort sagt, hvis et digitalt lydspor formår at 

overgå kvaliteten af et standard CD-spor

, kvalificeres det som hi-res-lyd. "Kvalitet" er måske nok et subjektivt udtryk, men vi kan vurdere kvaliteten af et lydspor med to objektive målinger – bitdybde (udtrykt i "bit") og samplingfrekvens (udtrykt i kilohertz, forkortet kHz).

Lyd i høj opløsning defineres generelt som lyd, der optager flere af originalsporets subtile nuancer og detaljer, end det er muligt med standard CD-kvalitet. I praksis betyder det en mere omsluttende lytteoplevelse med flere detaljer og større klarhed. Rent teknisk betyder det en 

, altså højere end standard CD-kvalitet på 16 bit og 44,1 kHz.

Du tænker måske, at det bare er tal. Men det er vigtigt at forstå bitdybde og samplingfrekvens, hvis du ønsker at opnå den bedst mulige lytteoplevelse.

Bitdybde og samplingfrekvens: De primære komponenter i lydkvalitet

Når vi taler lydkvalitet, taler vi i virkeligheden om, hvor fuldstændigt og præcist et lydspor gengiver lyden af en liveoptagelse. Jo bedre kvalitet, jo mere føler du det, som om du rent faktisk befinder dig i rummet ved en liveoptræden.

, ønsker de generelt at maksimere det dynamiske område og frekvensresponsen. Det 

 er forskellen mellem den mest stille og den kraftigste lyd, en optagelse kan gengive. 

 angiver, hvor godt et lydspor kan gengive frekvenser fra den dybeste bas til den højeste diskant.

Hver af disse kvaliteter svarer til et bestemt tal: henholdsvis bitdybde og samplingfrekvens.

 beskriver, hvor mange små stykker information (dvs. "bit"), der udgør et enkelt snapshot af en lydbølge. Jo højere bitdybde, jo mere dynamisk område har lyden – med andre ord, jo bedre lyder de kraftigste og svageste lyde.

 beskriver, hvor mange snapshots (samples) der tages fra den oprindelige lydbølge hvert sekund. Jo højere samplingfrekvens, jo bedre optager sporet detaljerne i den oprindelige lyd. Højere samplingfrekvenser kan også optage og gengive højere lydfrekvenser.

Som nævnt ovenfor har hi-res-lydfiler typisk en bitdybde på 24 bit og en samplingfrekvens på 48 kHz eller højere. Begge tal er betydeligt højere end standard CD-kvalitet, som har en bitdybde på 16 bit og en samplingfrekvens på 44,1 kHz.

Nedenstående grafik viser, hvordan en optagelse på 24 bit faktisk optager et bredere dynamisk spektrum af lyde. Man kan sammenligne det med at bruge et mere fintmasket fiskenet til at fange flere fisk. Det kommer vi til om lidt.

Illustration af, hvordan 16 bit optager hele området af lydstyrker, mens 24 bit optager endnu mere.

Hvilke lydfiltyper understøtter hi-res-lyd?

Hvis hi-res-lyd er så fantastisk, hvorfor har vi så ikke altid lyttet til det? 

Det skyldes teknologi. Mere specifikt handler det om, hvad forskellige lydfiltyper kan understøtte – og hvor store de skal være for at rumme alle de lyddata.

En af de største forskelle mellem lydfiltyper har at gøre med en proces, der kaldes komprimering. Komprimering reducerer størrelsen af den oprindelige lydfil, så den er nemmere at overføre og bruger mindre lagerplads.

Komprimering kan opdeles i to hovedtyper:

 mister nogle af dataene i den oprindelige optagelse, hvilket kan resultere i et mærkbart tab af lydkvalitet.

 bevarer al lydinformation fra den oprindelige optagelse, selvom filstørrelsen mindskes. Det er den type komprimering, der forbindes med hi-res-lyd.

Nogle lydfiltyper er ukomprimerede, og de bevarer også alle aspekter af den oprindelige optagelse. Ulempen er, at disse filer kan være enorme! Så historisk set har der været en reel afvejning mellem lydkvalitet og opbevaring/praktisk anvendelighed. Det er begyndt at ændre sig med udviklingen af nye filformater, der understøtter tabsfri komprimering.

For bedre at kunne visualisere dette, så lad os se nærmere på, hvordan en sang indspillet i hi-res (24 bit, 48 kHz) finder vej til lytteren i form af en lydfil:

Illustrationen viser udviklingen af en sang fra studiet til mastering (24 bit og 16 bit) og komprimering (tabsgivende og tabsfri) til streaming.

Som du kan se, bruges den oprindelige optagelse typisk til at danne to versioner til distribution: et ukomprimeret, råt lydformat og et standard CD-format. Data fra det ukomprimerede format kan derefter bruges til at skabe tabsfri filformater som FLAC og ALAC samt tabsgivende formater som MP3 og AAC.

I ovenstående diagram har du måske også bemærket, at både hi-res og CD-kvalitet er mærket "tabsfri". Lyd i CD-format betragtes faktisk som tabsfri, fordi den repræsenterer en præcis gengivelse af den analoge bølgeform. Selvom den måske ikke har det samme dynamiske område eller frekvensrespons som en liveoptræden, komprimerer en CD ikke dataene på en måde, der forvrænger eller mister information fra den oprindelige optagelse.

, er hovedsagen, at hi-res-lyd ikke kun handler om, hvorvidt data går tabt i komprimeringen. Det betyder nærmere betegnet, at lyden optages med højere bitdybde og samplingfrekvens, end hvad standard CD-kvalitet kan opnå. Så et tabsfrit lydspor 

Det korte svar er ja. Men det er ikke alle, der kan høre forskel.

Husk, at standard CD-kvalitet (16 bit, 44,1 kHz) engang blev anset for at omfatte hele det frekvensområde, som mennesket kan høre. Det har siden vist sig, at nogle mennesker faktisk kan høre frekvenser, der ligger ud over, hvad CD-kvalitet kan gengive. For disse mennesker vil hi-res-lyd næsten helt sikkert lyde bedre. Men de mennesker, der er hørehæmmede eller ikke hører så godt, som de gjorde engang, kan muligvis ikke høre forskel på hi-res, en CD eller endda MP3.

Hvis du spekulerer på, om du kan høre forskel, er 

 et godt udgangspunkt. For at få det mest nøjagtige resultat skal du lytte til den på et par kvalitetshovedtelefoner som 

Flere streamingtjenester er begyndt at tilbyde muligheder for tabsfri lyd eller hi-res-lyd. Amazon Music har f.eks. nu mange sange tilgængelige i Ultra High Definition, som de definerer som "bedre end lyd i CD-kvalitet (op til 24 bit, 192 kHz)". Apple Musics ALAC-filformat kan også levere op til 24-bit/192-kHz hi-res-lyd, men du skal slå det til i dine indstillinger.

En ægte hi-res-lydoplevelse kræver ikke blot en bestemt streamingtjeneste eller filtype men også udstyr, der kan gengive den oprindelige optagelses dybde og detaljer nøjagtigt.

Du kan faktisk streame tabsfri lyd via Bluetooth med 

 – og du kan være sikker på, at det lyder fantastisk. Men for at opnå den mest præcise hi-res-afspilning skal du tilslutte en WiFi-aktiveret højttaler eller bruge Sonos Aces medfølgende 3,5-mm-kabel til at slutte dine hovedtelefoner til en lydkilde.

Det er ikke kun musik, der nyder godt af hi-res-lyd. Et 

 gengiver dine yndlingsfilm og TV-programmer i hi-res-lydkvalitet. En 

 som Arc Ultra nøjes ikke med at understøtte hi-res-lyd, men sender også lyden rundt i hele rummet for at give en mere omsluttende oplevelse.

I takt med at mulighederne for streaming og filtyper bliver flere og bedre, holder Sonos trit med udviklingen med produkter, der tilbyder en kvalitetsgengivelse af hi-res-lyd. Du kan se, hvilke streamingtjenester der understøtter hi-res-afspilning (f.eks. Apple Music og Amazon Music) i vores supportartikel 

 har flere premium muligheder, der kan afspille hi-res, herunder 

 giver en førsteklasses hi-res-lydoplevelse, blandt andet takket være 

 og deres evne til at skabe et omsluttende, flerdimensionelt lydbillede, der nydefinerer mulighederne for 

. Og vores premium over-ear-hovedtelefoner Sonos Ace kan tilsluttes med et 3,5-mm-stik, så du får din helt egen personlige hi-res-oplevelse. (Sonos Ace kan også opnå tabsfri kvalitet via Bluetooth eller en USB-C-forbindelse.)

Hvis du er interesseret i at opgradere dit lydsetup til hi-res, kan du kontakte en Sonos-ekspert via 

Par, der slapper af i en sofa med to hvide Era 300-højttalere bag sig

Begynderens guide til lyd i høj opløsning (hi-res)

Selvom nogle foretrækker hylder med vinylplader og stabelvis af CD'er, findes de fleste musikbiblioteker nu i digitale filformater, som er mere praktiske at opbevare og lettere at få adgang til.. Men det er lidt uklart blot at beskrive et lydfilformat som "digitalt", da det kan have forskellige betydninger og forskellige niveauer af lydkvalitet. Lydfiler findes i flere formater, som ikke alle har samme kvalitet.

En af de største forskelle mellem lydfilformater ligger i den proces, der kaldes 

. Som navnet antyder, gør komprimering filerne mindre. Det kan være nyttigt for at spare lagerplads på en harddisk, men det kan også gøre lydkvaliteten ringere end den oprindelige lydoptagelse.

Grundlæggende reducerer komprimeringsprocessen mængden af data i en lydbølgeform, og dette datatab kan give et hørbart kvalitetstab. Nogle lydfilformater, der gennemgår denne 

 komprimeringstype, er MP3, AAC og Ogg/Vorbis.

 at forringe lydkvaliteten. Nogle nyere komprimeringsteknologier formår at mindske filstørrelsen og samtidig bevare alle lyddata fra den oprindelige optagelse. Lydfiler komprimeret på den måde kaldes 

Og endelig er der lydfiler, som ikke komprimeres. Disse 

 lydfiler er generelt meget større, men de undgår de problemer med lydkvaliteten, som nogle af de komprimerede formater lider under.

For at opsummere kan digitale lydfiler være 

. Lad os se nærmere på hver type og nogle almindelige eksempler.

Tabsgivende lydfiler er komprimeret, så den oprindelige optagelses kvalitet forringes. Det virker måske mærkeligt, at 

 foretrækker en tabsgivende lydfil frem for en, der har bevaret den ukomprimerede fils fylde og kompleksitet. Men tabsgivende filer bruger meget mindre båndbredde og lagerplads, hvilket gør dem til et godt kompromis for musikstreamingtjenester.

Og før du tror, at "tabsgivende" automatisk medfører "dårlig kvalitet", så overvej, om dine ører overhovedet kan høre forskel. Mange mennesker har svært ved at høre forskel på CD-kvalitet (16 bit/44,1 kHz) og standarder med højere bithastighed, som nogle tabsfri filformater teknisk set opnår. Hvis dine ører ikke kan høre forskel, giver det mening at vælge en mindre filstørrelse, når det er muligt.

Lad os derfor se på fire tabsgivende lydfiltyper, som du kan støde på.

MP3-lydfilformatet blev enormt populært i begyndelsen af 00'erne. Dengang var det en af de mest effektive metoder til at hente et lydspor fra en CD og gemme det på en digital harddisk eller en "brændt" CD. MP3-filformatet bruger meget mindre plads end et ukomprimeret CD-lydspor.

MP3'er var på den tid revolutionerende og førte til et stort spring fremad inden for bærbar lytning, da filerne var grundlaget for de første digitale lydafspillere. Du har måske endda stadig nogle MP3'er gemt på din harddisk, men formatet er tabsgivende, og nogle mennesker kan høre forskel på MP3 og CD-kvalitet.

AAC står for Advanced Audio Coding, som er en anden standard for tabsgivende kodning, der bruges til komprimering af lydspor. AAC-kvaliteten når ikke op på niveau med 

, men det er et skridt opad fra MP3 og giver bedre kvalitet ved nogenlunde samme filstørrelse.

Selvom AAC-formatet måske ikke er så udbredt som MP3, findes det overalt, og du har sikkert stødt på det. Det var det foretrukne format i iTunes-musikbutikken og er fortsat tilgængeligt på AAC-kompatible enheder.

OGG er en alsidig multimediekomprimeringsteknologi med åben kildekode. Du har måske hørt om Ogg/Vorbis, som er et OGG-format, der typisk bruges til lydkomprimering. Spotify bruger ofte dette format til sine streams.

Selvom OGG-lydfiler er tabsgivende, bevarer de en ret god lydkvalitet. Både deres størrelse og kvalitet er fordele i forhold til andre tabsgivende komprimeringsformater, og de bruges i vid udstrækning til streaming af lyd over internettet.

WMA er en forkortelse for Windows Media Audio – der, som navnet antyder, er et proprietært format udviklet af Microsoft. Selvom det opnår lidt højere kvalitet end MP3, er det tabsgivende WMA-format ikke særlig kompatibelt med ikke-Microsoft-enheder og har derfor begrænset anvendelighed.

Person, der sidder i en stol og lytter til en hvid Era 300 på et møbel

 er komprimeret, så kvaliteten af den oprindelige optagelse stort set forbliver intakt. Med andre ord går intet hørbart aspekt af lyden tabt i komprimeringsprocessen.

Man skal bare være opmærksom på, at "tabsfri" ikke betyder ukomprimeret. Et tabsfrit musiknummer er stadig komprimeret, men det bruger en dataalgoritme, der bevarer hele den oprindelige optagelseskvalitet. Tabsfri kvalitet svarer generelt til ca. 16 bits/44,1 kHz eller højere, hvilket betyder, at det lyder mindst lige så godt som en CD.

Nedenfor er nogle af de mest almindelige tabsfri filtyper.

FLAC står for Free Lossless Audio Codec. Et "codec" er dybest set en proces, der komprimerer og dekomprimerer digitale filer, så navnet her fortæller stort set alt: Det blev udviklet som en gratis måde at opnå tabsfri komprimering på.

Mange audiofile betragter FLAC som guldstandarden inden for digitale lydformater, da det opnår en meget mindre størrelse end en rå, ukomprimeret lydfil uden at miste nogen hørbar lydkvalitet.

ALAC står for Apple Lossless Audio Codec. Det blev udviklet af Apple som en tabsfri efterfølger til AAC. Virksomheden tilbyder i øjeblikket hele sit Apple Music-katalog i ALAC-opløsninger i CD-kvalitet og derover.

Der findes faktisk et tabsfrit alternativ til det ovenfor nævnte tabsgivende Windows Media Audio-format. Det er ikke så almindeligt som FLAC og Apples ALAC, og det gør sig ikke bemærket med hensyn til komprimeringseffektivitet eller lydkvalitet. Når det er sagt, så tilbyder WMA-formatet en tabsfri lydoplevelse til (primært) Microsoft-brugere.

Person i det fri, der lytter til Soft Hvide Sonos Ace-hovedtelefoner

Som navnet antyder, gennemgår ukomprimerede lydfiler ingen form for komprimering. Det betyder, at der ikke går data tabt i komprimeringsprocessen, og at alle aspekter af den oprindelige optagelse bevares.

Mange audiofile anser ukomprimerede filtyper som den hellige gral inden for digital lyd, men disse filtyper har også et par ulemper. For det første er de ret store. Hvis du gemmer masser af ukomprimerede filer lokalt, får du sandsynligvis brug for ekstra harddiskplads. På grund af deres uhåndterlige størrelse kan det også være svært at finde ægte ukomprimerede filer på mange streamingtjenester.

Lad os se på tre af de mest almindelige ukomprimerede lydformater.

WAV (Waveform Audio File Format) er et højopløseligt lydformat, der bruges til kodning af CD-lyddata. Selvom WAV-filer teknisk set kan lagre komprimerede data, bruges de typisk til ukomprimeret lyd.

WAV-filer er kendt for deres fremragende lydkvalitet, men de er også berygtede for deres meget store filstørrelser.

AIFF, som betyder Audio Interchange File Format, ligner WAV på mange måder. (Faktisk blev det udviklet af Apple, nogenlunde samtidig med at Microsoft og IBM udviklede WAV-formatet.)

AIFF-lydfiler kan sammenlignes med WAV-filer, og begge er generelt kompatible med Microsoft- og Apple-systemer. Men AIFF-filer er sjældne og fylder meget, så du vil nok ikke støde på dem særlig tit.

DSD-formatet (Direct Stream Digital) er et andet format, der er populært blandt audiofile. Det har til formål at opfange den oprindelige analoge bølgeform på en måde, der efterligner det, man kan høre fra en pladespiller af høj kvalitet. Selvom DSD er elsket af en lille gruppe lyttere, har det ikke vundet indpas hos det brede publikum, og ukomprimerede DSD-filer er simpelthen for store til at give mening ved streaming over internettet.

Når alt kommer til alt, er den lydfiltype, du bruger, kun så god som det udstyr, du afspiller den på. Hvis du ikke har planer om at investere i et HiFi-lydsystem med kvalitetskomponenter, gør det nok ingen forskel, om du bruger MP3, AAC eller et tabsfrit lydfilformat.

 ikke er så svært at opnå, som du måske tror. Med en premiumhøjttaler som 

 eller de rumlige lydfunktioner i en soundbar som 

 er det mere sandsynligt, at du kan skelne mellem tabsgivende og tabsfri lydkvalitet.

Derefter afhænger det valgte filformat mest af, hvordan du lytter til musik. Hvis du hovedsageligt streamer musik men gerne vil have den bedst mulige kvalitet, så se efter tjenester med FLAC- og ALAC-kodning. Hvis lagerplads ikke er et problem, og du for det meste afspiller filer fra dit CD-bibliotek, giver WAV mere mening.

Det er naturligvis en god idé at være ærlig over for dig selv om, hvor meget kvalitet egentlig betyder. Nogle personer har det fint med tabsgivende formater, og nogle gange opvejer de praktiske fordele ved mindre filstørrelser enhver forskel i lydkvalitet.

Nu undrer du måske over, hvilke lydformater Sonos understøtter. Vores 

 omfatter mange af de formater, der er nævnt i denne vejledning. Dette omfatter tabsfri og ukomprimeret lyd i høj kvalitet, der er kodet med FLAC og ALAC, med en maksimal bitdybde i CD-kvalitet og derover.

Hvid Five ved siden af en pladespiller i valnød på et møbel

Begynderguide til lydfiltyper (og hvilke du skal bruge)

Måske har du bemærket den seneste tids stigning i musikstreamingtjenester, der reklamerer med "tabsfri lyd". Efterhånden som teknologien forbedres, har flere af disse tjenester kunnet forbedre deres sangbiblioteker ved at understøtte formater med højere opløsning. Det er godt nyt for de millioner af musikelskere, der har taget streaming til sig som deres foretrukne måde at lytte til musik på. Men for at få fuldt udbytte af dette skift hjælper det at vide, hvad tabsfri lyd egentlig er, og om din foretrukne streamingtjeneste rent faktisk understøtter det.

Tabsfri lyd kan være et forvirrende begreb, især fordi så mange streamingtjenester nu er begyndt at tilbyde niveauer eller pakker, der skelner mellem tabsgivende og tabsfri filformater. Tanken er, at tabsfri lyd giver højere kvalitet, og det er i almindelighed sandt – men det hjælper at forstå 

, før du begynder at opgradere din lydopsætning.

Lad os definere tabsfri lyd og gennemgå, hvad du skal bruge for at lytte til det derhjemme.

Udtrykket "tabsfri lyd" beskriver komprimerede 

, der bevarer al lydinformation fra den oprindelige optagelse. Dette er i modsætning til "tabsgivende lyd", som beskriver komprimerede filformater, der sletter nogle af de oprindelige lydoplysninger.

Det er vigtigt at bemærke, at både tabsfri og tabsgivende lydfiler gennemgår en proces, der kaldes komprimering, som indebærer, at filens størrelse mindskes, så den optager mindre lagerplads. Komprimering har bestemt sine fordele – det gør det lettere at gemme filer lokalt og kræver mindre internetbåndbredde til streaming uden afbrydelser. Men komprimeringsprocessen kan resultere i tab af nogle lyddata, som nogle mennesker kan opfatte som ringere kvalitet.

Hvad mistes der i en "tabsgivende" lydfil?

For at forstå, hvad der går tabt i en "tabsgivende" fil, hjælper det at vide, hvordan samplingfrekvens og bitdybde fungerer. Tilsammen fortæller disse to tal os noget om en digital lydfils lydkvalitet.

 Digitale lydfiler dannes ved at tage et vist antal snapshots af en optagelses originale lydbølge. Ved afspilning "klistres" disse snapshots sammen igen for at gengive den originale optagelse. Jo flere snapshots der tages, jo højere er samplingfrekvensen – og jo højere samplingfrekvens, jo højere kvalitet.

Det gør også en forskel, hvor præcist hvert af disse snapshots registrerer lydbølgen. Digitale optagelser, der registrerer området mellem højt og lavt på en mere findelt måde, siges at have en højere 

Hvis du kombinerer en tilstrækkelig høj samplingfrekvens med en tilstrækkelig høj bitdybde, får du en komprimeret digital gengivelse, som stort set ikke kan skelnes fra den oprindelige optagelse. Med andre ord får du "tabsfri lyd" Men hvis komprimeringsprocessen prioriterer en lavere samplingfrekvens og bitdybde til fordel for en mindre filstørrelse, kan det resultere i en "tabsgivende" lydfil.

Person, der dyrker yoga foran en hvid Beam under et TV

Tabsfri lyd findes allerede på en række populære streamingtjenester. Apple Music reklamerer f.eks. med en proprietær tabsfri lydkomprimeringsteknologi kaldet 

 Amazon Music-abonnenter kan også finde tabsfri lyd i to kvalitetsniveauer: 

Både Apple Music og Amazon Music definerer "tabsfri lyd" som begyndende ved CD-kvalitet (altså 16 bit). Du tænker måske ikke på CD'er som den mest avancerede teknologi, men standard-CD-kvalitet blev oprindeligt fastlagt til at være høj nok til, at det menneskelige øre ikke kunne høre forskel på CD-kvalitet og den originale optagelse. 

 viser, at nogle mennesker med træning muligvis kan høre forskel endnu længere op, men hvis du leder efter den korteste vej til tabsfri lyd, bør du overveje at støve din gamle CD-samling af.

Det korte svar er ja. Tabsfri lyd giver en bedre og fyldigere lydoplevelse end tabsgivende alternativer, som efter fremkomsten af streamingtjenester er blevet standarden for "almindelig lyd".

Men for at opnå den bedste lytteoplevelse er der intet, der slår en kvalitetshøjttaler. Forskellen mellem en Apple ALAC-fil og en Amazon Ultra High Definition-fil er relativt lille, men din mobiltelefons indbyggede højttaler vil ikke yde nogen af dem retfærdighed. Hvis du virkelig vil have glæde af den tabsfri lydteknologi, skal du have udstyr, der kan håndtere den.

Hvad skal jeg bruge for at lytte til tabsfri lyd?

I dag er det meget nemmere at finde tabsfri lyd end tidligere, og en højttaler eller hovedtelefoner af høj kvalitet burde være alt, hvad du behøver. Da tabsfri lyd dækker et bredere frekvensområde end tabsgivende lyd, skal dine højttalere kunne håndtere frekvenser inden for hele det frekvensområde, som mennesker kan høre (generelt 20 Hz til 20 kHz).

Med Sonos-produkter kan du endda lytte til tabsfri lyd trådløst. Vores 

 understøtter alle tabsfri lydafspilning.

Ja, men det har ikke altid været tilfældet. Det er meget vanskeligt at overføre lyddata via Bluetooth uden som minimum en smule komprimering, så de fleste Bluetooth-højttalere og -ørepropper understøtter ikke tabsfri lyd. Sonos Ace er blandt en relativt lille klasse af hovedtelefoner, der kan opnå tabsfri lyd med en Bluetooth-forbindelse. For andre hovedtelefoner og højttalere som 

 kan Bluetooth stadig frembringe imponerende klar lyd, men du er nødt til at oprette forbindelse via WiFi for at opnå den bedste lyd.

Person, der slapper af udendørs og lytter til Soft Hvide Sonos Ace-hovedtelefoner

Du har måske hørt om andre udtryk, der bruges til at beskrive lyd i høj kvalitet, men hvordan hænger udtryk som "HiFi" og "rumlig lyd" sammen med tabsfri? Lad os se nærmere på det.

Da udtrykket "tabsfri" specifikt henviser til digital filkomprimering, beskriver tabsfri lyd typisk lydformater, der ikke mister noget af det oprindelige signal i komprimeringsprocessen. Man ville beskrive et lydkodningsformat som Apple Lossless Audio Codec (ALAC) som "tabsfrit", men man ville ikke bruge udtrykket til at beskrive f.eks. et sæt premiumhøjttalere.

, kort sagt HiFi, beskriver normalt et komplet system eller en opsætning, der kan gengive lyd fra den originale optagelse med stor nøjagtighed. Så en HiFi-opsætning vil omfatte højttalere, en 

Hvad er en forstærker (og har du brug for en)?

Begynderens guide til lyd i høj opløsning (hi-res)

Begynderguide til lydfiltyper (og hvilke du skal bruge)

Hvad er tabsfri lyd – og hvordan streamer man det derhjemme?

Hvad er højdekanaler til højttalere og hjemmebiograf?

Sådan får du tydeligere dialog, når du ser TV-serier og film

Begynderens guide til rengøring af hovedtelefoner

Hvad er Bluetooth-rækkevidden for højttalere og hovedtelefoner?

Hjælp

Hjælp

Tilbud

Tilbud

Om Sonos

Om Sonos

Til virksomheder

Til virksomheder

Kategorier

Kategorier

Produktoversigt

Produktoversigt

Hvad er en forstærker (og har du brug for en)?

.css-10sffwj{display:-webkit-box;display:-webkit-flex;display:-ms-flexbox;display:flex;display:-webkit-inline-box;display:-webkit-inline-flex;display:-ms-inline-flexbox;display:inline-flex;-webkit-text-decoration:none;text-decoration:none;}Begynderens guide til lyd i høj opløsning (hi-res)

Begynderguide til lydfiltyper (og hvilke du skal bruge)

Hvad er tabsfri lyd – og hvordan streamer man det derhjemme?

Hvad er højdekanaler til højttalere og hjemmebiograf?

Sådan får du tydeligere dialog, når du ser TV-serier og film

Begynderens guide til rengøring af hovedtelefoner

Hvad er Bluetooth-rækkevidden for højttalere og hovedtelefoner?

Hjælp

Hjælp

Tilbud

Tilbud

Om Sonos

Om Sonos

Til virksomheder

Til virksomheder

Kategorier

Kategorier

Produktoversigt

Produktoversigt

Begynderens guide til lyd i høj opløsning (hi-res)