Sonos præsenterer den nye soundbar Arc Ultra med Sound Motion™
Sonos nytænker sin premium soundbar med banebrydende transducer-teknologi og lancerer samtidig den nye Sub 4 i et opdateret design.
Sonos’ app er markant forbedret og byder igen på en række velkendte features med endnu mere på vej.
Santa Barbara, Californien, 15. oktober 2024 – Sonos (Nasdaq: SONO) introducerer i dag Sonos Arc Ultra, en ny premium soundbar, der som den første indeholder Sonos’ egen banebrydende transducer-teknologi Sound Motion™. Sound Motion™ reducerer størrelsen på transduceren betragteligt, samtidigt med at den booster bassen. Det markerer et nyt kapitel inden for lydinnovation, hvor mindre produkter kan levere større og bedre lyd. Arc Ultra giver op til dobbelt så meget bas som sin forgænger med en uovertruffen 9.1.4 rumlig lydoplevelse pakket ind i et slankt, elegant design.
Sonos introducerer samtidig Sonos Sub 4, den næste generation af den ikoniske subwoofer, der med et opdateret design både udvendigt og indvendigt giver endnu mere dundrende bas til dine yndlingsfilm, serier og andet indhold.
“I flere årtier har Sonos revolutioneret musikoplevelser og hjemmebiograf med produkter, der både ser godt ud og lyder fantastisk. Drevet af vores passion for innovation har vi udviklet Sound Motion™ for at bryde grænsen for, hvad en enkelt højttaler kan levere. Vi kan som de første tilbyde transducer-teknologien i hjemmebiografen, hvor der er stor efterspørgsel på ekstraordinær lyd og et stilfuldt design, der passer ind i moderne hjem,” siger Patrick Spence, CEO hos Sonos. “Arc Ultra er en nytænkt version af vores bedst sælgende soundbar, som med denne innovation giver en uovertruffen lydoplevelse i et slankere design.”
Sonos fortsætter desuden udrulningen af forbedringer i den nye app. Med lanceringen af Arc Ultra og Sub 4 forventer Sonos, at appen yder bedre end den gamle udgave på en række parametre – herunder dem, som er afgørende for nye brugere – nemlig systemgenkendelse, opsætning af nye enheder og muligheden for at gruppere Sonos-højttalerne. For de eksisterende Sonos-brugere vil opdateringen have genindført 90 procent af den nye apps manglende funktioner, og med flere tilføjelser på vej holder Sonos hastigheden med opdateringer. Man kan løbende følge med i app-opdateringerne på Sonos’ support-side.
“Vi har arbejdet intenst på at løse de mest kritiske app-problemer og genindføre de mest efterspurgte funktioner fra den gamle app. Vi har nu nået et kvalitetsniveau, der giver os ro i maven i forhold til at introducere disse nye produkter,” siger Patrick Spence, CEO hos Sonos. “Med en række løfter har vi forpligtet os til løbende at forbedre vores software og vi er fast besluttet på at gøre Sonos-oplevelsen bedre end nogensinde.”
Arc Ultra: Banebrydende lyd til din hjemmebiograf
Med helt ny teknologi udviklet i samarbejde med de dygtigste lydfolk booster Arc Ultra bassen, leverer en medrivende rumlig lydoplevelse med Dolby Atmos® og har avanceret Taleforbedring med flere kontrolniveauer – alt sammen i en elegant indpakning, der passer smukt i dit rum og fungerer perfekt med store TV-skærme.
- Biograflyd i stuen: Arc Ultra gengiver et kæmpe lydbillede, der præcist placerer hver eneste lyddetalje i rummet og omslutter dig med indhold. Den nye arkitektur har 14 Sonos-udviklede drivere, herunder en Sound Motion™-woofer og en klynge af tweetere med bølgeledere i begge ender for at yde en 9.1.4 rumlig lydoplevelse. Trueplay™ tuner ind for at opnå den bedst mulige lyd i rummet, nu både med iOS og Android.
- Gå aldrig glip af et ord eller en hvisken: Med en ny midterkanalarkitektur maksimerer Arc Ultra stemmeklarheden, så det er lettere at følge med i dialogen. Med den avancerede Taleforbedringsfunktion kan du vælge dit foretrukne niveau af dialogklarhed i Sonos-appen.
- Samarbejde med filmbranchen: Arc Ultra er resultatet af et dybtgående samarbejde med Sonos Soundboard. V har samarbejdet med erfarne TV- og filmskabere som f.eks. Chris Jenkins og Onnalee Blank om at fintune Arc Ultra til afspilning af Dolby Atmos-indhold og sammensætte en oplevelse på studieniveau, der kan måle sig med professionelle lydsystemer.
- Formfuldendt design til dit hjem: Arc Ultra er omhyggeligt udformet med en karakteristisk buet profil, mat finish og et slankere design, der ser elegant ud på væggen og ikke blokerer for TV’et, hvis den placeres på et møbel. Gitteret strækker sig hele vejen rundt om højttalerens bagside, så lyden kan bevæge sig i alle retninger og omslutte dig fuldstændigt.
- Ubesværet opsætning og betjening: Få lyd i biografkvalitet på få minutter med en HDMI eARC-forbindelse, og styr nemt det hele med din TV-remote, Sonos-appen, Sonos Voice Control eller Amazon Alexa. Touch-betjeningen er smart placeret på soundbarens bagside, så den ikke distraherer visuelt. Med Bluetooth-understøttelse kan du streame på flere måder, hvad enten du lytter til podcast eller skal lave en playliste, inden gæsterne kommer.
- Fokus på bæredygtighed: Arc Ultra er designet ansvarligt med forbedret mulighed for reparation takket være brug af flere skruer og færre klæbemidler, halogenfrie PCB-materialer, mindre silikone og et lavere strømforbrug i dvaletilstand på helt op til 20% i forhold til Arc. Arc Ultras emballage er 100% genanvendelig og fylder 18% mindre, hvilket også letter forsendelse.
Sub 4: Vores dybeste subwoofer i ny version
Sub 4 er næste generations subwoofer, der leverer bas, du kan mærke, og forvandler din hjemmebiografoplevelse, så du bliver draget endnu dybere ind i det indhold, du elsker.
- Pulserende power: Mærk hvert beat, brøl eller brag i brystet med de to specialfremstillede woofere, der frembringer dybe, dynamiske lave frekvenser for at give dig bedre underholdning. Der er ingen brummen eller raslen – begge Sub 4’s woofere vender indad for at skabe en vibrationsdæmpende effekt, der neutraliserer forvrængning.
- Nydesignet indeni og udenpå: Sonos’ mest avancerede subwoofer til dato, Sub 4, har større processorkraft og hukommelse samt nye WiFi-radioer for bedre tilslutning, så du aldrig går glip af et beat.
- Samme ikoniske design: Sub 4 har en elegant og skulpturel form, der bevarer meget af forgængerens æstetik, med en opdateret mat finish i sort og hvid samt en profil, der gør den nem at stille op, lægge på siden eller gemme væk under sofaen. Sub 4 er også mere bæredygtig takket være en reduktion i materialeforbrug og en næsten 50% reduktion af strømforbruget i dvaletilstand.
- Spektakulær hjemmebiograf: Få mere drama i dine film og udsendelser med dybere bas, når du kombinerer Sub 4 med Arc Ultra, Arc eller Beam. Kombinér to subwoofere for maksimal bas, der booster enhver scene og sang – Sub 4 er kompatibel med tidligere generationer af Sub.
Arc Ultra og Sub 4 vil være tilgængelige fra 29. oktober 2024 til 7.499 og 6.699 kroner. Se mere på sonos.com, og følg med på @sonos.
Om Sonos
Sonos (Nasdaq: SONO) er verdens førende virksomhed inden for lydoplevelser. Sonos er opfinderen af trådløse multirumslydsystemer til hjemmet og bidrager til, at verden kan lytte på en bedre måde, ved at give brugerne adgang til det indhold, de elsker, samt muligheden for at styre det, præcis som de vil, og hvor de vil. Sonos er kendt for uovertrufne musikoplevelser, gennemtænkt og stilrent design, brugervenlighed, en åben platform og for at gøre store mængder lydindhold tilgængelige for alle. Sonos har hovedkvarter i Santa Barbara, Californien. Få mere at vide på www.sonos.com.
Mediekontakt
PR@sonos.com
Kontakt for investorer
IR@sonos.com