SONOS og deres partnere samt førende i musikindustrien viser vejen til en ny æra med lytning i IoT-hjemmet

Voice control, software integrations make it easier than ever to listen out loud together

New York – 30. august 2016 – Sonos® mødtes med musik- og teknologiindustriledere ved en begivenhed på Manhattan og afslørede softwareinnovationer, herunder stemmekontrol og partnerappintegrationer, der gør det nemmere end nogensinde for lyttere at navigere, opdage og dele musik i deres hjem. Virksomheden demonstrerede også, hvordan partnere bygger nye hjemmeoplevelser, når du er opkoblet på Sonos-platformen, hvilket yderligere styrker positionen i lydbranchen.

"Med den hidtil usete vækst i streaming er musik blevet rigelig og øjeblikkelig", siger administrerende direktør hos Sonos, John MacFarlane. "Sammen med et voksende økosystem for partnere sørger vi for, at Sonos-ejere nemt kan afspille den musik, de elsker, højt i hvert eneste rum i hjemmet, og intuitivt styre musikken ved hjælp af vores app, vores partnerapps, berøring og stemmerkontrol."

Alexa, skru op for musikken!

Sonos-indehavere med en Alexa-aktiveret enhed som en Amazon Echo eller Echo Dot vil snart kunne bruge Amazons populære Alexa-service til at styre deres Sonos-lydsystem. Softwareintegrationen - der er bygget fra bunden ved hjælp af Alexa Voice Service (AVS) SDK - fungerer med både Sonos' og Alexas eksisterende musikfunktioner, så ejerne ikke behøver at lære yderligere kommandoer eller nøgleord. Bare bed Alexa om at afspille din musik fra Amazon Music, Spotify og meget mere, og lyden vil strømme til enhver gruppe af Sonos-højttalere i hjemmet. Ved at integrere Alexa i deres Sonos-lydsystemer kan ejere bruge deres stemme til at afspille, stoppe, springe over, justere lydstyrken og meget mere.

"Vores Amazon-kunder elsker at lytte til musik. Med Echo and Alexa kombinerede vi kærligheden til musik med den nemme håndfri stemmekontrol, og i dag er musik en af de mest anvendte funktioner på Alexa-aktiverede enheder", siger Mike George, vice president hos Amazon. "Vi er begejstrede for at samarbejde med Sonos for at kombinere Alexas magi med en utrolig måde at lytte til musik på i alle rum i hjemmet."

"Vores mission er at fylde hvert hjem med musik", sagde Patrick Spence, bestyrelsesformand hos Sonos. "Vi er ligeglade med, hvad du lytter til, hvordan du lytter til det, eller i hvilket rum - vi vil bare gøre det nemt, hurtigt og imponerende. Alexa på Sonos vil være alt det, og desuden sjovt!"

De nye stemmefunktioner vil blive leveret i en softwareopdatering, der vil fungere med nye og tidligere købte Sonos- og Alexa-aktiverede enheder som Amazon Echo, Echo Dot, Amazon Tap og Amazon Fire TV. Virksomhederne vil begynde at lancere opgraderingerne som en beta-testversion til begrænsede brugere senere i år, og de vil blive gjort fuldt tilgængelige i 2017.

Jeg vil have Spotify

Sonos annoncerede også en indbygget Spotify Connect-funktion med ekstra funktionalitet, der gør det til det eneste hjemmesystem, som kan styres direkte fra den funktionelle Spotify-app, herunder afspilningskontroller og nem adgang til gruppering og afgruppering af rum. Spotify vil være den første musikstreamingtjeneste, der lader Spotify Premium-lyttere få fuld kontrol over musikken i hele deres hjem uden for Sonos-appen.

Den gennemgående sociale lytteoplevelse gør det også muligt for alle i hjemmet at kontrollere en lyttesession med både Spotify- og Sonos-apps, som forbliver forbundet med hinanden. Får du venner på besøg? De kan oprette forbindelse til dit Wi-Fi og bruge deres egen Spotify-app til øjeblikkeligt at afspille musik til dine Sonos-højttalere uden at skulle downloade Sonos-appen. Og da du kan styre dit Sonos-system, når du er væk fra dit WiFi, kan du nu få musikken til at spille for dig, så snart du kommer hjem.

"50 procent af alle husstande med Sonos bruger Spotify", sagde Antoine Leblond, vice president for software hos Sonos. "Med en tæt integration af Spotify-oplevelsen i Sonos-systemet har vi skabt en nemmere måde for Sonos-ejere at få musikken ud af deres telefoner og ind i deres hjem."

"Vi er glade for at være partner med Sonos og forbedre hjemmemusikoplevelsen", siger Gustav Söderström, produktchef hos Spotify. "Spotify-lyttere kan nu overføre deres lytning hele dagen fra deres hovedtelefoner til bilen til deres computere til deres Sonos-system derhjemme og have fuld kontrol over alle deres foretrukne Spotify-funktioner direkte fra Spotify-appen."

Denne gratis softwareopdatering vil være tilgængelig i oktober som en del af Sonos' offentlige beta-program.

Mere på vej

Hurtig innovation sker på tværs af originale apps fra alle streamingtjenesterne. Sonos tilkendegav også sin dedikerede indsats for at muliggøre direkte kontrol på tværs af hele serien af musiktjenestepartnere, herunder Pandora.

"Vi har i mange år samarbejdet med Sonos for at skabe en dejlig, personlig hjemmeoplevelse for Pandora-lyttere", siger Tim Westergren, adm. direktør og grundlægger af Pandora. "Ved at bruge Pandora-appen til at kontrollere Sonos kan man tage denne unikke musikoplevelse et skridt videre - hvilket gør den nemmere at bruge end nogensinde før. Vi er glade for at fortsætte vores samarbejde med Sonos for at skabe den ultimative musikløsning til hjemmet."

Sonos: Hjertet i det tilsluttede hjem

Sonos tilkendegav også selskabets første partnerintegrationer med Crestron, Lutron, Savant, Control4, iPort og Deutsche Telekoms QIVICON. Disse fælles samarbejder integrerer Sonos' lydplatform i det tilsluttede hjem, hvilket gør det endnu nemmere for kunderne at kontrollere deres musik derhjemme, uanset om det er fra et berøringsskærmpanel, en lyskontakt eller en fjernbetjening, alt sammen med et enkelt tryk på en knap.

"Brugerdefinerede installatører er på forkant for at gøre det tilsluttede hjem til en realitet", sagde Spence. "I årevis har de arbejdet utrætteligt for at bringe forskelligartede teknologier sammen og presser hårdt på for at gøre smarthjem både tilgængelige og almindeligt udbredte. Vores samarbejde sikrer, at vores lydplatform integreres godt med deres systemer både nu og i fremtiden."

Fortaler for kvalitetslytning i hjemmet

Sonos præsenterede også en række initiativer som fortaler for musikoplevelser i hjemmet af høj kvalitet, både vha. forbrugeruddannelse og industriaktivisme.

"Der er en stor kløft mellem, hvad folk føler om musik, og hvordan de oplever det i hjemmet", sagde Joy Howard, marketingchef hos Sonos. "Vi bruger vores brand og vores unikke position i branchen til at skabe en bedre fremtid for musik."

Indsatsen starter med en ny global marketingkampagne, der laver sjov med absurditeterne i moderne lytning og de problemer, der står mellem os og den musik, vi elsker. Det sjove ved at lytte på "craptop"-højttalere, frustrationen over en telefon, der er koblet til en dårlig Bluetooth-højttaler og ironien ved ledninger i et hjem i den trådløse tidsalder er alt sammen en del af kampagnen. Kampagnen lanceres på tv, online og uden for hjemmet den 1. september.

Sonos vil også samarbejde med Airbnb for at bruge musikken til at få alle steder til at føles som hjemme. Virksomhederne vil arbejde sammen om at forbedre lytteoplevelsen i hjemmet, ikke kun for Airbnbs værts-fælledskab, men for deres 100+ millioner gæster over hele verden. Sonos har tilbudt Sonos-systemer til nye Airbnb-værter, og sammen testede de to mærker for nylig en Sonos Home popup-aktivering med lovende resultater.

Endelig annoncerede Sonos, at de har sluttet sig til Open Music Initiative, som er en organisation, der blev grundlagt i juni 2016 af Berklee’s Institute for Creative Entrepreneurship med det formål at forenkle den måde, hvorpå musikskabere og rettighedsejere identificeres og kompenseres for deres kunst. Som medlem vil Sonos kunne mestre musikoplevelser af høj kvalitet, som er værd at betale for.

"Sonos er den perfekte partner for OMI - det er et selskab, der dybt og oprigtigt bekymrer sig om musikkens styrke i vores dagligdag og ser den langsigtede sundhed i hele musikindustrien som noget, der er værd at kæmpe for", siger Panos Panay, grundlægger af Open Music Initiative og administrerende direktør hos BerkleeICE. "Med hjernekraften fra virksomheder som Sonos vil OMI hurtigere kunne tilbyde løsninger for at sikre en korrekt kompensation til alle skabere, kunstnere og rettighedshavere af musik."

# # #

Video, billeder og flere oplysninger om de øvrige nyheder kan fås her: http://press-us.sonos.com/en.

Få mere information om Sonos på www.sonos.com.

PR-kontakt

Errin Cecil-Smith, Sonos

Direktør, Strategic Communications

Errin.Cecil-Smith@sonos.com

© 2016 af Sonos Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Sonos og alle Sonos-produktnavne og slogans er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Sonos, Inc.