Lyde

Feel More med Sonos

Steven Saftig

Global Head of Editorial

Sonos-lyttere er loyale og dybt passionerede mennesker. Det var med dem i tankerne, at vi blev inspireret til at skabe vores seneste brandkampagne, Feel More. Vi bliver hele tiden overrasket over de mange unikke og specielle måder, I bruger Sonos på i jeres tilværelse. I dette indlæg deler vi kampagnevideoen og et par af de historier, som inspirerer os hver eneste dag.

Det er mit job hver dag at beskrive, hvad der er godt ved Sonos-oplevelsen, og sjovt nok synes jeg altid, at der er meget mere, der kan siges. Altid. Før jeg går i dybden med, hvorfor det er sådan, vil jeg gerne sige noget, som måske lyder underligt for dem, der endnu ikke har oplevet Sonos, men her er det: At have Sonos i dit hjem er ikke det samme som at have højttalere i dit hjem.

For virkelig at beskrive, hvordan det er at have Sonos, er jeg nødt til at kommunikere meget mere end bare de features, som vores produkter har. Ja, vores højttalere er nemme at installere og bruge. Ja, vores højttalere lyder fantastisk. Ja, de er smukt designet. Men alle disse elementer er som brikker i et puslespil, der er blandet og spredt ud over spisebordet. Du kan ikke få det fulde overblik over, hvorfor folk elsker Sonos, indtil du sætter alle brikkerne sammen og træder et skridt tilbage. Det er der, det hele falder på plads. Og så går det op for dig, at Sonos ikke kun handler om at lytte, men om at føle.

En af fornøjelserne ved at arbejde hos Sonos er, at når folk finder ud af det, vil de tit gerne dele deres historier om Sonos med os. Den måde, deres øjne lyser op på, når jeg fortæller dem, hvor jeg arbejder, går lige i hjertet hver gang. Og så går de entusiastisk i gang med at fortælle mig, hvordan det føltes, første gang de lyttede til musik fra to stereoparrede Fives. Eller hvor fantastisk deres yndlingsfilm lyder med Arc. Og efter at have arbejdet her i fire år kan jeg ikke lade være med at gøre det samme – dele mine egne Sonos-historier med stor entusiasme.

Når jeg tænker over det, tror jeg, at det sker, fordi det bare er så sjovt at snakke om Sonos med andre, der fuldstændig forstår, hvad det handler om. For ligesom mig har vores lyttere sikkert forsøgt at forklare venner, der ikke har Sonos, hvorfor de elsker Sonos, og fornemmet, at de ikke rigtig kunne yde oplevelsen fuld retfærdighed. Og derfor er det så overraskende tilfredsstillende at snakke om det med nogen, som forstår.

Det var med det i tankerne, at vi besluttede at lade dem, som bedst ved, hvordan det er at have Sonos, og som elsker det, føre ordet. Vi har inkluderet et lille udpluk af deres beretninger nedenfor. Nogle blev delt på sociale medier, nogle blev e-mailet til vores CEO, Patrick Spence, og andre blev sendt direkte til os, der arbejder her. Men de har alle sammen én ting tilfælles: De rammer fuldstændig plet med, hvad det betyder at opleve Sonos. Det er både hjertebankende spænding og trangen til at danse. Det er det beroligende ved et velkendt album og ærefrygten inspireret af nye verdener. Det er mad, der smager bedre, nære og kære, der kommer hinanden nærmere, og en hverdag, der føles lidt mindre som hverdag, fordi du føler mere.

"Sidste weekend sneg min kone og jeg os væk og blev gift et sted med udsigt over havet i Santa Cruz. Fordi vi blev gift på en klint, var der en masse blæst, så vi var ikke sikre på, om vi ville kunne høre musikken. Men jeg besluttede at tage min Move med, for at se om den kunne stå distancen. Vi blev bogstaveligt talt blæst bagover. Vi kunne tydeligt høre musikken på hele det improviserede "kirkegulv", som min kone gik op ad, endda selvom den ikke var på fuld lydstyrke.

Senere på aftenen tog vi tilbage til det hus, vi havde lejet, og spiste aftensmad og skålede på tagterrassen, som vi havde udsmykket. Tagterrassen havde indbyggede udendørshøjttalere, men da vi ankom, fandt vi hurtigt ud af, at de ikke virkede. Heldigvis var Move igen helt perfekt og sørgede for, at vi havde musik i høj kvalitet under middagen og vores dans. Jeg har været Sonos-fan i mange år, og hvert nyt produkt, jeg køber, er bare bedre end det foregående. Efter denne oplevelse er der intet, der kan rokke ved min kærlighed til Move. Endnu en gang tak for alt, hvad jeres firma gør, og bliv endelig ved!"

– Chris

"Vi tog vores Sonos Move med ind på fødestuen denne uge, og vores playliste var en vigtig del af vores første barns fødsel."

"Vi tog vores Sonos Move med ind på fødestuen denne uge, og vores playliste var en vigtig del af vores første barns fødsel. Jeg er så glad for, at vi tog den med. Jeg ville bare sige tak, fordi I laver produkter, som gør en forskel!"

– Eric og Morgan

"Eftersom jeg arbejder hjemmefra på grund af covid, benyttede jeg lejligheden til at bo hos mine forældre i flere uger i både november og december. Mens jeg var der, bemærkede jeg, at deres TV lød helt forfærdeligt, så jeg vidste, at min far (som bruger høreapparat på begge ører) virkelig må have haft det svært. Jeg har været Sonos-kunde i mange år, så jeg foreslog at købe dem et system i julegave. Efter en tur i Best Buy efter en soundbar, en Sub og flere Ones fik vi sat systemet op på et par minutter. Mine forældre var begejstrede over lydkvaliteten, og hvor let det var at betjene. Senere på dagen sad min far og jeg ude på terrassen og lyttede til musik. Han sagde til mig: "Jeg kan ikke komme mig over, hvor god lyden er fra så lille en højttaler. Det er flere år siden, jeg sidst har kunnet høre og forstå ordene i sange." Det fik mig næsten til at græde. De ord alene var den bedste julegave, jeg nogensinde har modtaget! Tak, fordi I gav glæden ved musik til min far!"

– Jessica

Nu er det din tur. Hvad får Sonos dig til at føle? Hvordan påvirker Sonos dit liv? Har du en yndlingsoplevelse, hvor du har haft et af vores produkter med, store som små? Vi vil elske at høre fra dig. Bare brug tagget @sonos, eller send os en DM. #FeelMore

Læs mere