greyLighter

Hjem

Køb

Soundbarer

Lær

Sammenlign Højttalere

Sammenlign Soundbarer

Sammenlign Subwoofere

Sammenlign Bærbare højttalere

Sådan fungerer Sonos

Radio

Support

Professional

Installerede løsninger

Udviklerportal

Erhverv

Works with Sonos

My Account

Profil

Ordrer

System

Opgradering

Tilbud

Abonnementer

Beta

Community

Log ud

Min konto

Cart

Vi kunne ikke bekræfte den indtastede adresse. Tjek venligst, at din forsendelsesadresse er korrekt, for at sikre korrekt levering.

Vi har sendt dig en e-mail med et link til at bekræfte din e-mailadresse!

Title

Learn more about product protection by Extend

Sonos-blog

Start new order?

Name

When you check out, you can ship products to different locations or send them all to one place. Add temporary location names to keep products organized in your cart.

Bekræft, at du gerne vil genaktivere dit Sonos HD-abonnement

Genaktivering af dit abonnement

Sonos er en førende amerikansk lydteknologivirksomhed, der er bedst kendt for banebrydende trådløse lydsystemer til flere rum, som gør det nemt for lyttere at streame musik og andet indhold i hele deres hjem. Virksomheden fortsætter med at innovere og skaber trådløse højttalere, hjemmebiografsystemer, hovedtelefoner, arkitektoniske komponenter og integrerede lydløsninger til hjemmet, der revolutionerer, hvordan folk lytter og forbinder sig med lyd.

Sonos bruger en unik blanding af videnskab og kunst til at sikre, at din yndlingsmusik, dine yndlingsfilm og dine yndlingsprogrammer lyder præcis sådan, som deres skabere havde tænkt sig.

Da Giles Martin ville finde frem til filmbranchens mest troværdige lydeksperter, gjorde han, hvad de fleste af os gør, når vi har brug for professionel hjælp: Han søgte på Google.

Giles Martin er stort set opvokset i lydstudier og har masser af venner inden for musikbranchen. Som Sound Experience Leader for Sonos tager han tit kontakt til andre pladeproducere, mixteknikere og musikere for at få deres mening om, hvor nøjagtigt Sonos gengiver den musik, de laver i studiet. Top musikproducere som Nigel Godrich (Radiohead), Manny Marroquin (Rihanna, John Mayer), Tom Elmhirst (Adele) og Noah Goldstein (Kanye West) er blevet mere involverede i dette arbejde. For nylig blev de en del af kernen i det, Sonos kalder deres Soundboard – et panel af lydskabere fra branchen, som hjælper Sonos med at få kunstnerens perspektiv ind i produktudviklingsprocessen.

“Lyden af musik eller en fantastisk film bør gengives i dit hjem så rent og ærligt som muligt.”

“Der er ikke sådan noget som en ‘Sonos-lyd,’” forklarer Giles Martin. “Ligesom en klar rude, der lader lyset skinne igennem, er Sonos en portal til lydkulturens verden i dit hjem.”

For at holde denne metaforiske rude fri for støv, der ellers kan forstyrre denne klarhed, arbejder Giles Martin tæt sammen med Soundboard’et og et bredere netværk af lydskabere, der kommer med kritik og gør det muligt at finjustere Sonos-systemets lydoplevelse.

Gennem flere år har denne tilgang fungeret godt, hvad angik musik. Takket være kombinationen af Giles Martin (som producerer og remixer Beatles-albums, der oprindeligt blev indspillet af hans afdøde far, Sir George Martin) og Sonos (som banede vejen for trådløs lytning i hjemmet for over 15 år siden), var det ikke svært at dække hele spektret, når det drejede sig om musikoplevelsen på Sonos. Men da Giles Martin for første gang hørte om virksomhedens seneste projekt – 

, en tv-soundbar der både skulle have en kompakt størrelse og samtidig fylde rummet med fantastisk lyd til både musik, film, programmer og lignende – vidste han, at han var nødt til også at finde kreativ ekspertise fra filmens verden.

“Lyden af musik eller en fantastisk film bør gengives i dit hjem så rent og ærligt som muligt,” siger Giles Martin. “Mens vi udviklede Beam, behandlede vi musik og hjemmebiograf ens.”

Giles Martins fandt frem til Chris Jenkins – en film-remixer, hvis Oscar for hans arbejde på 

 blot er den seneste og mest skinnende statuette i hans samling af anerkendelser. Giles Martin kunne kende navnet, fordi de to tilfældigvis allerede havde arbejdet sammen på lyden til Ron Howards dokumentarprojekt 

Eight Days A Week: The Beatles’ Touring Years

. Giles Martin og Chris Jenkins blev hurtigt venner, og de var ikke længe om at styre samtalen ind på hjemmebiograf og den bumpede vej, lyd ofte tager fra mikseren til stuen.

“Vi havde bygget et fantastisk team, der havde forstand på musik,” siger Giles Martin. “Chris Jenkins er ekspert i film. Han har arbejdet på nogle af de mest fantastiske film, der nogensinde er lavet. Og han ved, hvordan de skal lyde.”

Da Chris Jenkins kom med på Soundboard’et, var lydoplevelsesteamet hos Sonos klar til at påtage sig den enestående udfordring, det var at skabe Beam. Den skulle fylde et rum med klar, dynamisk lyd, der både afspiller populære musikalbums og Hollywood-blockbusters, præcis som det var tænkt, at de skulle lyde.

“Hvis du skal have en højttaler under dit tv, bør det ikke kun være et hjemmebiografprodukt,” siger Giles Martin. “Udfordringen består i at lave en højttaler, der er fantastisk til hjemmebiografen – så dialogen er fantastisk, og biljagterne suser gennem dit hjem – men at også musikken er fantastisk og afspilles sådan som den var tænkt.”

Academy Award-winning re-recording engineer Chris Jenkins (Mad Max: Fury Road) is one of the sound creators on the Sonos Soundboard, a panel of creative advisors that helps Sonos fine-tune the sound of speakers like Beam.

Da Sonos ville gøre Beam-lydoplevelsen perfekt, krævede det en forbedret version af den proces, virksomheden havde brugt gennem de seneste år: Først skulle en ekspert i verdensklasse inden for teknik, akustik og design bygge en højttaler med klar lyd, der fyldte hele rummet. Derefter skulle det hårde arbejde testes med det kritiske, kreative input fra de personer, som skabte lydindholdet i første omgang – Kort sagt skulle videnskaben blandes med kunst.

Sonos mangler ikke kreativ ekspertise, når det kommer til lyd. Med fem PhD’er, en lang række patenter og et team med over et hundrede års samlet ekspertise i at bygge højttalere i verdensklasse er lydteamet i stand til at opnå tekniske funktioner såsom at få en dybere bas ud af små højttalere, designe ekstra flade transducere – som f.eks. den i Playbase – og at udvikle rumligt bevidst tuningteknologi såsom Trueplay. Hvert eneste nye produkt kommer gennem Sonos’ avancerede faciliteter til akustisk måling og test, herunder fire store lydtætte, ekkofri kamre. Teammedlemmer som Hilmar Lehnert, Director of Audio Systems Engineering, ses ofte på konferencer, hvor han taler om kredsløb, og Sonos-teknikere deltager aktivt i videnskabssamfundet og har udgivet resultater i akademiske journaler.

“Det centrale nervesystem af en film er dialogen.”

Grammy Award-winning music producer and Sonos Soundboard member Manny Marroquin.

I 2014 startede Giles Martin som Sound Experience Leader for at hjælpe Sonos med at skabe modbalance til den hårde videnskab med input fra det kunstneriske samfund. Giles Martin og hans team begyndte med Playbar. De bad skabere om input gennem uformelle lyttesessioner afholdt af Sonos, hvor lyden af hvert eneste produkt kan ændres i realtid. Gennem årene er skabere såsom Hans Zimmer, Rick Rubin, Nigel Godrich og flere andre gået sammen med Sonos-teknikere for at høre, hvordan deres værker lyder på Sonos-enheder, for at give deres ærlige feedback.

Disse sessioner, som finder sted i lytterum i Sonos’ hovedkvarterer eller i skabernes hjem, giver kunstnerne (samt Sonos-teknikerne) en mulighed for at læne sig tilbage, lytte intenst og drøfte, hvad de hører, i et helt afslappet miljø. I en sådan lyttesession i 2015 testede Radioheads producer, Nigel Godrich, angiveligt Play:5 i over syv timer. I de fleste tilfælde ser og 

lytter disse skabere til musik, film eller tv-programmer, de har arbejdet på,

 for at bedømme hvor nøjagtigt, Sonos-systemet bevarer den oprindelige følelse og samlede virkning af indholdets omhyggeligt udarbejdede lyd. Hvis det ikke lyder helt rigtigt, siger de det.

“Når vi sætter os ned med disse personer, beder vi dem om kritik,” siger Giles Martin. “Er de skuffede over det, de hører fra Sonos? Hvordan kan vi justere lyden, så de bliver tilfredse?”

Soundboard-medlemmet Manny Marroquin er en af de adskillige lydfagfolk fra musikindustrien, som deltager i disse lyttesessioner. For Marroquin, en Grammy Award-vindende lydmixer og lydproducer, der har arbejdet sammen med Rihanna, Kanye West, Linkin Park og John Mayer, drejer disse sessioner sig mere om at lytte efter følelser end at blive overdrevent tekniske med lydteknikken.

“Jeg lytter bare til, hvordan det får mig til at føle,” siger Marroquin. “Det øjeblik, jeg begynder at tænke over det, ved jeg, at noget er galt. Men hvis jeg bliver fordybet i det øjeblik, ved jeg, at min højre hjernehalvdel er engageret.”

Dette lytte- og justeringsarbejde har fortsat med Play:1, Play:5, Playbase, Sonos One og – på det seneste – med Sonos Beam.

The new Sonos Beam in one of the anechoic chambers in Sonos’s headquarters in Santa Barbara, California.

Justering af den kompakte, smarte soundbar

Chris Jenkins, der arbejder som lydtekniker i Hollywood, er udmærket klar over de begrænsninger, der er i hjemmebiograf-lydoplevelsen. Efterhånden som tv’er bliver tyndere og tyndere, bliver lyden normalt værre. Hjemmebiografhøjttalere, der er udviklet til at udbedre dette problem, kan forstørre lydeffekterne og filmmusikken helt fint. Men de overser tit, hvad Jenkins anser for at være den mest afgørende ingrediens: menneskestemmens lyd.

“Det vigtigste ved film er at fortælle en historie,” siger Chris Jenkins. “Jeg har fundet ud af, at oplevelsen af det, skuespillerne sagde – præstationen og historiefortællingen – rigtigt tit mangler. Det centrale nervesystem i en film er dialogen.”

Sonos Beam håndterer først dette problem med dialogklarhed gennem design og teknik. Da Beam er en højttaler med tre kanaler, holder den dialogen centraliseret i midterkanalen. På denne måde bliver detaljerne af det, folk siger på skærmen, ikke væk i al den lyd, der kommer fra de venstre og højre kanaler. Beam kommer også med en taleforbedringsfunktion, der forbedrer stemmeklarheden yderligere.

“Når vi sætter os ned med disse personer, beder vi dem om kritik. Er de skuffede over det, de hører fra Sonos? Hvordan kan vi justere lyden, så de bliver tilfredse?”

Det lykkedes bl.a. at få Beam-højttalerens dialogpræstation helt rigtig ved hjælp af input fra lydskabere – såsom teamet bag HBO’s Westworld, Baby Driver-lydteknikeren Julian Slater og selvfølgelig Chris Jenkins selv.

“Noget af det, vi lyttede til, var åbningen af Mad Max: Fury Road, som har en masse vildt høje biler og biljagter,” sagde Jenkins. “Men selve åbningen af den er utrolig subtil og meget stemningspræget. Og der er en masse små stemmer og masser af forsinkelser og genlyde. Det er, hvad Max hører i sit hoved, inden han tager af sted på sin rejse.”

Denne balancegang mellem eksplosive og subtile lyde er på mange måder symbolsk for hele Beam-skabelseshistorien: musik vs. film, dialog vs. lydeffekter, design vs. akustik, teknik vs. kunst. For at få Sonos Beam til at passe ind i folks liv og lyde helt rigtig, skulle teamet, der arbejdede på den, omhyggeligt finde det perfekte punkt mellem hver af disse konkurrerende faktorer.

“Det sjove for mig ved Sonos er at arbejde med teams, der har forskellige interesser,” siger Giles Martin. “Designafdelingen vil lave en højttaler, som ser fantastisk ud i hjemmet. Lydafdelingen vil lave en højttaler, der lyder fantastisk. Det er svært at gå på kompromis med dimensioner, design og funktion. Vi skal alle være tilfredse med slutresultatet. Det er ligesom, når man indspiller og skriver en sang. Alle skal være tilfredse med slutresultatet.”

Hvordan Sonos samarbejder med film-og lydskabere om at finjustere lydoplevelsen i hjemmet

Den Oscar-vindende lyddesigner Chris Jenkins arbejder med at skabe lydlandskaber til film som Mad Max: Fury Road og The Fifth Element. Ganske vist bliver de professionelle hovedtelefoner lagt væk, når han kommer hjem, men det er først nu, at han virkelig begynder at lytte.

Det kan godt være, at film handler om at skabe billeder, men de ville ikke være noget uden den anden halvdel af den kreative ligning: Lyd. Bag hver en eksplosion, hviskende samtale og ikonisk stykke filmmusik, står et team af lydteknikere, der er med til at skabe totaloplevelsen i biografen. Og der er få, der mestrer det så godt, som Chris Jenkins.

Som lydingeniør i filmens verden bruger Jenkins sine kræsne ører til at få historier til at springe ud af skærmen, og han fængsler publikum over hele verden med film som 

. Med sine næsten 40 års erfaring har han mixet lyd til mere end 180 film og vundet tre Oscar-priser.

Når han ikke har travlt med at skabe oplevelser, der berører alle sanser i biograferne, gør Jenkins, hvad han kan, for at film og musik også lyder fantastisk hjemme hos ham selv. Som medlem af Sonos Soundboard – et rådgivningspanel med lydskabere fra underholdningsbranchen, samlet af Sonos – arbejder Jenkins tæt sammen med virksomhedens lydteknikere og produktionsteam og giver sin professionelle feedback på højtalere, som den nye Sonos Beam, allerede i udviklingsfasen. Kreative rådgivere som Jenkins deltager i en række praktiske lyttesessions med et enkelt mål for øje: Nemlig at hjælpe Sonos med at sikre, at den oprindelige følelse og lydmæssige klarhed fra film, musik og andet indhold bevares, når værket tager rejsen fra studiets mixerpult til dagligstuen.

Fordi han arbejder med lyd hele dagen, ville det ikke være så sært, hvis han foretrak total stilhed, når han kom hjem. Men Jenkins’ passion rækker fra de professionelle rammer og ind i privatlivet. Vi besøgte ham i hans hjem i udkanten af Los Angeles, hvor han bor sammen med sin hustru Jeanne og de to hunde Daisy og Moose, for at tale lyd og høre mere om, hvordan han lytter i sin fritid.

Hvordan foretager du skiftet fra at lytte på arbejde og lytte derhjemme? Hvilken rolle spiller lyd her i modsætning til i studiet?

Vi har altid musik kørende her. Hvis det har været en lang dag i studiet, er det nogen gange nødvendigt at køre hjem i stilhed for at nulstille mig selv. Men det gør bare lytteoplevelsen endnu bedre, når jeg kommer hjem.

Vi bor i en utroligt smuk canyon. Jeg elsker naturens lyde, og hvor stille det nogen gange kan være. Men god musik er bare et must derhjemme. Ellers føles det på en eller anden måde nøgent. Jeg voksede op i et hus fyldt med musik, så det har altid været en stor del af mit liv – også i mit filmarbejde.

Det må være fantastisk at bo herude i forhold til at koble af fra arbejdet og finde inspiration.

Jeg lytter til, hvordan tingene lyder herude, og der findes lyde overalt. Naturens lyde omgiver os. Vi har fået en utrolig gave i og med, at vores ører og vores forstand kan forarbejde lyd. Så jeg bliver ved med at lytte til musik og tænke over, hvordan jeg kan forbedre den oplevelse, uanset om det er en singer-songwriter med en akustisk guitar eller Luciano Pavarotti med et 80 mand stort orkester. Der bør ikke være nogen forskel på kvaliteten af lytteoplevelsen.

Vi har fået en utrolig gave med vores ører og vores forstand. Jeg bliver ved med at lytte til musik og tænke over, hvordan jeg kan forbedre den oplevelse.

A Play: 5 fills the Jenkins' living room with deep rich sound.

Du bruger sandsynligvis tit hovedtelefoner, når du er på arbejde. Hvordan er det i sammenligning med at lytte via højttalere?

Jeg synes, de er utroligt påtrængende. Jeg arbejdede i mange år som lydtekniker for en række fantastiske mixere, så jeg var nødt til at have hovedtelefoner på dagligt, og jeg hadede dem. De er ikke komfortable. For mig er det ikke en naturlig måde at lytte til musik. I dag er meningen med hovedtelefoner at lukke resten af verden ude. Man bliver isoleret, så man kan have sin oplevelse med en telefon eller tablet, uden at man behøver at engagere sig med andre. Når jeg lytter til musik eller ser film, ønsker jeg at dele oplevelsen med andre.

Mit mål er, at få folk til at lægge hovedtelefonerne fra sig. Der er ikke noget bedre end at se et rum fyldt med mennesker, der reagerer positivt på at lytte til det samme. Der findes så meget glæde i det rum på grund af den delte oplevelse. Selv blandt totalt fremmede.

Men hovedtelefoner er en realitet. Mange kunstnere, som jeg har samarbejdet med, har givet mig et par in-ear høretelefoner og sagt: “Få det til at lyde godt på de her.” Personer, som man skulle tro var store lydfanatikere, er helt klar over, hvad det er for en verden, vi lever i. Vi skal få det til at lyde fantastisk – både i in-ear høretelefoner og på 7.1-systemer.

Når du mixer, er du vel hovedsageligt fokuseret på oplevelsen i biografen. Hvordan sikrer du, at folk får den samme lytteoplevelse derhjemme?

Vi ønsker, at folk skal have den samme oplevelse. Flere og flere shows, som vi arbejder med, og soundtracks, som vi skaber, har en meget mere sofistikeret og engagerende lyd. Og med teknologiens fremskridt kommer folk tættere på den slags oplevelser, uden at de har brug for en masse store højttalere derhjemme. Den teknologi, der findes nu, gør det nemmere at reproducere disse soundtracks. Den gør også engagerende lyd opnåelig for mange flere.

The Jenkins enjoy some music in the kitchen.

Det var faktisk min hustru! Vi har det her fantastiske hjem, som vi har arbejdet virkelig hårdt på at skabe. Hvert lille stykke træ og ethvert møbel er en vigtig del af vores stil, og hvem vi er som mennesker. Vi ønskede ikke at lave huller i væggene og føre kabler og ledninger og have alt det klodsede udstyr stående. Det er en del af min verden i studiet, men vi ønskede ikke, at det skulle være en del af vores hjem. Det var det problem, vi stødte på igen og igen med forskelligt udstyr og forskellige måder at afspille musik og film på derhjemme.

Min hustru har et fantastisk blik for detaljer og design. Første gang jeg tog Playbase med hjem for at teste den, sagde hun i begyndelsen slet ingenting. Jeg tændte for den, og efter en times tid kom hun ind og spurgte, “Hvad er det, under TV’et?” Den lød fantastisk, men for os var design-æstetikken lige så vigtig.

Ikke alle er vant til at have lydudstyr i deres hjem, og teknologien må ikke forstyrre din nydelse. Og nu er det nemmere for børnene at bruge, på grund af stemmestyring.

Det ser ud til, at I har en højttaler i alle rum, selv på badeværelserne.

Det er skønt at have en enkelt mono-højttaler, der kan producere musik, der lyder så godt, på et sted hvor man virkelig ikke forventer det. Dagligstuen er det største eksperiment. Vi tager det for givet, at alt skal lyde godt, selvom vores TV’er ikke kan producere god lyd. Jeg elsker at kunne streame musik fra mit kontor, og lytte til den på min Playbase i dagligstuen. Når vi har gæster, kan vi tænde for alle højttalerne og sætte hele huset i party-mode og sprede feststemning så mange steder som muligt.

Når jeg lytter til musik eller ser film, vil jeg gerne dele oplevelsen med andre. Mit mål er, at få folk til at lægge hovedtelefonerne fra sig.

Åh, alt muligt. Jeg lytter til alt fra country, bluegrass, klassisk, til Hans Zimmer eller Junkie XL. Du skulle se mine playlister. Min kone elsker Willie Nelson, så vi lytter til Willie Nelson på vores Sonos One i køkkenet, når vi laver mad. Der er altid musik i alle rum. På det seneste er det masser af The Beatles, Jackson Brown og Bruno Mars.

Vi lavede en film med Father John Misty i år. Det var en del af det album, som blev udgivet. Vi lytter til alt. Musik spiller en stor rolle i vores liv.

Interviewet er blevet redigeret for tydelighed og længde.

Chris Jenkins: Hvordan en anerkendt lyddesigner fra Hollywood lytter i sit eget hjem

Gæsteskribent

For generationer af musikelskere er vinyl stadig det ultimative audiofile format. Fra nålens nostalgifremkaldende knitren, når den rammer rillen, til den varme analoge lyd og glæden ved at holde et smukt 30-centimeters pladecover – ritualet med at sætte en plade på pladespilleren og blive revet med af musikken har stadig sin helt egen charme og romantik.

Næsten hundrede år efter vinylpladen blev opfundet, lever den stadig i bedste velgående. 2022 var det 

 på verdensplan for første gang siden 1987.

Vores kærlighed til vinyl forsvinder tydeligvis ikke i den nærmeste fremtid, selvom streamingens hurtige adgang til et kæmpestort udvalg har revolutioneret, hvordan vi lytter til musik.

Men hvorfor skulle vi vælge det ene format frem for det andet? Med Sonos får du ikke kun adgang til hundredvis af musikstreamingtjenester; du kan også nemt føje en pladespiller til dit hjemmelydsystem.

Hvis du ønsker at få mest muligt ud af din pladesamling, kan denne hurtigguide hjælpe dig med at slutte en pladespiller til dit Sonos-system på få minutter, så du kan begynde at nyde den fyldige, letgenkendelige lyd fra din yndlingsskive i hele dit hjem.

Der er flere måder at gøre dette på. Først skal du bruge et af de følgende Sonos-produkter:

Selvfølgelig skal du også bruge en pladespiller, for eksempel 

. Vi anbefaler den, fordi den har en indbygget phono-forforstærker. Hvis pladespilleren ikke har en phono-forforstærker (det har de fleste ikke), bliver du nødt til at få fat i en for at kunne afspille dine plader på Sonos. Du kan få mere at vide om dette på vores 

Trin 1:

Slut din pladespiller til dit Sonos-system

Vores mest avancerede alt-i-én-højttalere har en USB-C-indgang, som du kan bruge til at slutte dine eksterne lydenheder til dit Sonos-system via 

Slut line-in-adapteren til USB-C-indgangen på bagsiden af højttaleren, og brug et standard stereo RCA-til-3,5-mm-kabel til at tilslutte din pladespiller. Du kan også oprette forbindelse til Era 300 og Era 100 via Bluetooth® (mere om det senere).

En sort Sonos Era 100 og en sort Sonos Era 300 med deres tilsvarende line-in-adaptere

Slut din pladespiller direkte til vores største højttaler via line-in-porten på bagsiden.

Sæt den ene ende af et RCA Y-lydkabel i line-in-stikket i Five/Play:5, og fastgør den delte side af kablet til de tilsvarende farver på L/R-lydudgangene på udgangsportene på bagsiden af din pladespiller.

Hvis du har en pladespiller og højttalere fra tredjeparter, kan du slutte dem direkte til Sonos-systemet ved hjælp af en Sonos Amp.

Du skal bruge det stereo RCA-lydkabel, der følger med din Amp: Sæt det ene par hvide og røde stik i venstre og højre lydudgang på din pladespiller eller forforstærker, og det andet par i venstre og højre lydindgang på bagsiden af din Sonos Amp.

Sonos Port er perfekt, hvis du allerede har en forstærker og et sæt tredjepartshøjttalere. Med Port kan du bruge dit forstærkede lydudstyr til at sende lyden af din pladesamling ind i dit Sonos-system til flere rum.

Bare tag det lydkabel, der følger med din Port. Sæt den ene ende i din pladespiller, og den anden i de tilsvarende farver på L/R-indgangene på bagsiden af din Port.

Åbn Sonos-appen på din telefon eller tablet. Gå til fanen 

, og vælg derefter line-in-kilden. Du kan endda 

, så dit Sonos-system ved, at det skal skifte til vinylafspilning, så snart pickuppen rammer pladen.

Trin 2:

Skift lydkilden i Sonos-appen til Line-in

Hvis du har flere Sonos-enheder i andre rum, kan du gruppere dem ved hjælp af fanen 

 i Sonos-appen og sende lyden af din yndlingsplade ud i hele hjemmet.

Trin 3:

Tilføj ekstra højttalere og rum

En Sonos-bruger, der sidder i en stol i sin stue og betjener en hvid Sonos Era 300 fra sin telefon

 har ikke kun en indbygget phono-forforstærker men også en Bluetooth®-forbindelse, så du kan sende lyd til Bluetooth-kompatible Sonos-højttalere uden at bruge et kabel.

Når du har konfigureret dine Sonos-højttalere via WiFi, skal du parre dem med pladespilleren via Bluetooth®. Hold Bluetooth®-knappen på bagsiden af højttaleren nede. Når du hører et lydsignal, og statuslampen blinker blåt, er højttaleren klar til at blive parret. Nu kan du oprette forbindelse til din højttaler fra din enheds Bluetooth®-indstillinger.

Bonus:

Tilslut en pladespiller via Bluetooth®

Har du brug for hjælp til at konfigurere Sonos til at afspille vinyl? Vores Community-hjemmeside er fyldt med svar på dine mest presserende spørgsmål.

.
Læs andre diskussioner om specifikke problemer 

relateret til afspilning af vinyl på Sonos

En Sonos-bruger lytter til sine plader med en pladespiller gennem et par sorte Sonos Era 100-højttalere

Sådan lytter du til vinyl med Sonos

Photography by: Danny Clinch

Philip Glass opens his own door. He ushers me into the front room of his East Village brownstone — busy, unkempt and fully lived-in — to drop my coat off and wait a minute. I am, it seems, early, and Glass is still busy with his previous task. As I peel layers that protected me from a frosty New York afternoon, Glass shuffles into the next room over — the music room, it turns out — and gets back to quietly, intently banging out single notes on a piano. Let me tell you, there is no feeling like the feeling you get when you realize that you have accidentally interrupted Philip Glass — among the most influential American composers of the last century, one of the masters of contemporary classical music “with repetitive structures” (he shies away from the term “minimalist”), recipient of countless arts awards and lifetime-achievement medals — from working on music.

Philip Glass' shelf of sheet music and a Play:3.

Glass has lived in this house since 1984, and that crowded room — grand piano, synthesizer, floor-to-ceiling bookshelves filling up much of its capacity, sheet music, art and Eastern artifacts on every surface — is where he does his composing. It is, in fact, the room where he wrote most of Symphony No. 11, which premiered at Carnegie Hall on January 31st, which also happened to be Glass’s 80th birthday, the overlapping hallmarks far from a coincidence.

“The whole thing was a set-up,” Glass says through a smirk that rarely disappears during our conversation, a couple of weeks after the event. “The people who work for me commissioned it to be done on my birthday which was going to take place at Carnegie Hall.” (He assumes a voice of faux-incredulity: “No pressure. ’Oh, I see, this is my party and I have to do the work?’”) Glass says he temporarily fretted the stressful circumstances — rewriting the symphony’s last 11 pages after the first rehearsal because “I realized that the ending was not definitive enough” — but estimates that the debut, performed by the Bruckner Orchestra Linz, under the direction of its chief conductor (and longtime Glass collaborator), Dennis Russell Davies, went over pretty well. “The reception seemed fairly authentic. People really did like it. They weren’t just applauding because I was 80, like you might see with [older] people out running in the park, and people go ‘Yay’ only because they can still do it.”

“My days of listening were connected to my father’s record store, where I began working when I was 12. My first job in the music world was advising people what records they should buy, so I had to know all the records in the store.”

A moment later, referencing his own feelings in the symphony’s aftermath, Glass casually declares that “Writing it and hearing it is not exactly the same.” In a nutshell, this dichotomy is at the center of our discussion: how, for a composer, especially one as long-established as Glass, the acts of conceiving and listening are both intertwined and separate, and how such actions relate to one another when writing a massive piece such as the Eleventh.

For Glass, some notions of these concepts arrived early. Though he began attending Baltimore’s prestigious Peabody music school at the age of eight, he’s certain that “My days of listening were connected to my father’s record store, where I began working when I was 12. My first job in the music world was advising people what records they should buy, so I had to know all the records in the store. They would come in and say, ‘Well, I want to buy Beethoven’s Third Symphony’ and I would say, ‘Do you like it fast or do you like it slow? If you like it slow, you can get Bruno Walter’s. If you like it fast, we can get you Toscanini. If you want an American version, we got Leonard Bernstein’s.’ I had to listen professionally, you might say.”

Glass’s listening also needed to be mindful of the budding audiophile market. “We were aware of which were the good sounding records and which were not, but the people who were nuts about sound they didn’t care about the content. We’d say, ‘We just got a new marching-band record, you won’t believe how the brass sounds.’ We were selling music.”

As Glass moved through his schooling and creative evolution — at the University of Chicago and at New York’s Julliard School of Music; then in Paris, studying with the famous composition teacher Nadia Boulanger and 

notating the Indian music of Ravi Shankar

; then back to New York, where in 1967 he founded the Philip Glass Ensemble for the performance of his own budding compositions — he says, “I hardly listened at all.”

Glass’ fluency reading music and imagining it off the page accelerated his understanding of compositions and its forms. “I would pretend to be following lectures and actually I was reading a Beethoven quartet,” he says of racing the pedagogues and winning “because I could read faster.” Yet he also recognized the flaws in conceptualizing composed sound without actually listening back to it. “Are we hearing it accurately? Are we writing down what we want to hear?” Glass asks. In his mind, the greatest challenge of imagined accuracy is “hearing the music in real-time. It’s very hard to do. So you end up playing it on the piano,” which, if the piece is symphonic, is not the music’s true representation either. The relationship between linear time and writing is a life-long conundrum. “I think these are challenges for composers at any point in their life. You don’t get particularly better — you may learn certain tricks, but that’s it.”

Technology has certainly changed his landscape. It is interesting to hear Glass — who recently had a Sonos system set up throughout his house — discuss digital tools as “assets” in his process. Including, in the writing of the new symphony.

“I was working with Dennis,” he recounts of the lead-up to the Carnegie Hall premiere. “We were going over some transitions, and he had the rehearsals on a digital recorder. I had it put on Dropbox, pulled up the rehearsal on my phone, so we listened to it together, and would say, ‘well maybe we can cut a couple of measures here.’ Now in my music room, I tend to listen to playback of things, the rehearsal tapes. That became very useful.”

Aging has done its share to affect how Glass’ hears — “Perceptual faculties become degraded biologically,” he says, matter of factly. “Look I’m 80, what else is going to happen?” – but also, more importantly, what he chooses to hear.

“Mostly, I listen occupationally. Of course it’s fun to listen, but I don’t listen for fun. When I listen to Anoushka Shankar’s new album, for instance, I am more listening to see if she’s got a good band, if they’re playing together, would Ravi be happy when he heard it. Or, if I hear an orchestra, I want to hear the conductor, I want to hear how they sound.” The smirk rises to the fore once more. “I have all kinds of sinister agendas for listening tucked away.”

Glass says that, beyond music, he has other reasons to love his Sonos set-up. “I find that in my bedroom, I listen to the news — the stations are listed and they don’t drift. But listening for pleasure…” His voice trails away. “My ideal place is some place where they don’t play music. I found for example, that Chinese restaurants in New York don’t have music, have you noticed that?”

Philip Glass on Listening (and Composing) at 80

grayDarkest

Mød Arc Ultra – vores mest kraftfulde soundbar nogensinde

Hvordan Sonos samarbejder med film-og lydskabere om at finjustere lydoplevelsen i hjemmet

Chris Jenkins: Hvordan en anerkendt lyddesigner fra Hollywood lytter i sit eget hjem

Sådan lytter du til vinyl med Sonos

Philip Glass on Listening (and Composing) at 80

Hjælp

Hjælp

Tilbud

Tilbud

Om Sonos

Om Sonos

Til virksomheder

Til virksomheder

Kategorier

Kategorier

Produktoversigt

Produktoversigt

Hvordan Sonos samarbejder med film-og lydskabere om at finjustere lydoplevelsen i hjemmet

Chris Jenkins: Hvordan en anerkendt lyddesigner fra Hollywood lytter i sit eget hjem

.css-4c3m2r{color:#ffffff;-webkit-text-decoration:none;text-decoration:none;}Sådan lytter du til vinyl med Sonos

.css-10sffwj{display:-webkit-box;display:-webkit-flex;display:-ms-flexbox;display:flex;display:-webkit-inline-box;display:-webkit-inline-flex;display:-ms-inline-flexbox;display:inline-flex;-webkit-text-decoration:none;text-decoration:none;}Philip Glass on Listening (and Composing) at 80

Hjælp

Hjælp

Tilbud

Tilbud

Om Sonos

Om Sonos

Til virksomheder

Til virksomheder

Kategorier

Kategorier

Produktoversigt

Produktoversigt

Sådan lytter du til vinyl med Sonos

Philip Glass on Listening (and Composing) at 80